Vinduerne har de seneste mange år været et ømt punkt, når en ældre ejendom skulle renoveres. De gammeldags sprossevinduer er smukke, og dem vil man gerne bevare eller genskabe. Men tidens krav om energibesparelser og isolering foreskriver som minimum termoruder i den nye vinduer - og termoruder kræver betydeligt kraftigere sprosser end bygningens originale vinduer med enkeltglas havde.
I fredede bygninger har man derfor mange steder valgt en løsning med sprossevinduer udvendig, suppleret med en indvendig forsatsrude, eventuelt med termoglas, når vinduerne skulle skiftes.
Koblede vinduer er en smartere løsning. Her er yderruden stadig et sprossevindue med enkeltlagsglas. Men den indvendige forsatsrude med termoglas er nu monteret indvendig på vinduets yderramme. Det betyder, at vinduet kan åbnes som normale, gammeldags sprossevinduer. Både yder- og inderrude følger med.
Ulempen er, at vinduet har fire glasflader. Det giver mere arbejde, når vinduerne skal pudses, selv om det naturligvis er begrænset, hvor meget snavs, der trænger ind i det lukkede rum mellem yderrude og forsatsvindue.
Bøjsø døre & vinduer a/s i Vorbasse er en af de vinduesproducenter, der laverer koblede vinduer.
- De koblede vinduer får slankere linjer og smalle sprosser, så de fremhæver husets arkitektur. Lysindfaldet er cirka 10 procent større end ved sprossevinduer med termoruder, alene på grund af de koblede vinduers smallere sprosser, siger salgschef Torben Risager fra Bøjsø døre & vinduer.
Koblede vinduer er på grund af konstruktionen ikke den billigste vinduesløsning. Bøjsø døre & vinduer gør imidlertid en indsats for, at vinduer til gengæld holder meget længe. Virksomheden har ladet det normale, limede fyrretræ til rammerne erstatte af sibirisk lærk fra Nordsverige og Finland. Sibirisk lærk har kun få knaster og meget høj holdbarhed. Træet til vindueskarmene er kerneved fra fyr, hentet i Nordsverige og Finland.
