Gennem århundrede er den samme opskrift blevet brugt, når huse, lader og værksteder skulle friskes op. Vores skandinaviske naboer har været vedholdende, når de valgte farven og måden at beskytte deres træværk. Opskriften hedder Falu Röd Färg eller på dansk Falu Rød Farve. Og det er ikke helt et tilfælde at den har været populær i Sverige i flere århundreder.
Farven er både billig og let at bruge, men det er ikke det alene, der får svenskerne til fortsætte succesen. Farven giver træet mulighed for at ånde samtidig med, at den giver træet beskyttelse mod råd og solens ultraviolette stråler.
Derfor er opskriften populær og er blevet brugt gennem mange hundrede år. Farven er så let at have med at gøre, at man selv kan blande den. Førhen betød det, at svenskerne kunne blande farven hjemme på gårdene, og dermed var de ikke uafhængige af at hente spandevis af farve fra byerne for at kunne male huset eller staldbygningerne. Og selvgjort er velgjort. Sådan har det i hvert fald været med Falu Rød.
Succesen er tydelig at spore gennem det ganske svenske landskab, hvor de røde træhuse står side om side. Mange af dem er mere end 300 år gamle. Huse, som trods deres alder ikke bærer tegn på forfald. Går man tæt på bjælkerne, opdager man, hvordan træværket trods sin alder er sundt og uden råd, og det skyldes måden det er blevet beskyttet på.
Vinder indpas i Danmark
Begejstringen for falufarven er ved at vinde indpas i Danmark. Flere og flere steder kan man købe farven, som også kaldes svenskrød. Men det skal understreges, at det ikke er farven, som er hemmeligheden bag falu rød-farve. Det er selve opskriften, som er hemmeligheden. For farven har ikke noget med maling at gøre. Derfor er det vigtigt, at man tjekker indholdet af spandene med svensk-røde farver.
Den rigtige, ægte Falu Röd Färg er en såkaldt slamfarve, som oprindeligt blev fremstillet af bundfaldet fra minedriften i jernminen i Falun i Midtsverige. Herfra fik farven sit navn. Slamfarve er en betegnelse for den specielle slags træbeskyttelse, hvis hovedbestanddele er rugmel og et pigment, der er baseret på jernmineraler.
En magisk blanding
Slammet fra minen indeholdt vigtige bestanddele, som gav blandingen holdbarhed. Farvende jernmineraler, kobber, okker og kisel var indholdet i bundfaldet, og de stoffer gav tilsammen slamfarven sin beskyttende virkning. Den dag i dag kan man købe den ægte falu-rød, med den rigtige blanding af mineraler.
Jernmineralerne giver en rød, brun eller næsten sort farve, kobberet virker let giftigt på svampe og beskytter også mod råd. Kiselen har en reflekterende virkning, som er særlig effektiv overfor solens skadelige ultraviolette stråler.
For at få slamfarve bliver denne blanding af mineraler tilsat vand, et skvæt rugmel og linolie. Jernvitriol bliver også tilsat. Den er med til at holde algedannelsen nede samtidig med, at stoffet også beskytter mod solens stråler og understøtter farvepigmenterne. Linolien, som blandes i, trænger ind i træværkets revner og sprækker og beskytter mod vand på udsatte steder. Rugmelet er bindemiddel, som giver blandingen sammenhæng, ligesom hvis man jævner en sovs. Rugmelet kan erstattes med hvedemel.
Mindst 300 år gammel
Det røde pigment er blevet produceret industrielt siden 1700-tallet fra resterne af kobberproduktionen i minen i Falun. I dag kan den traditionelle kobberholdige falu-farvepigment stadig købes, men er mange steder blevet erstattet af andre pigmenter, som siges ikke at have den helt rigtige falu-farves glød.
Slamfarven skal bruges udendørs og kan bruges på både ru som høvlet træ. Den kan også bruges på træ, som har været behandlet med linolie eller tjære.
Til gengæld siges det, at farven ikke er velegnet til vinduer og dørkarme. Disse områder kræver en mere holdbar maling. Slamfarven kan heller ikke bruges, hvis bygningerne først har været malet med en anden type maling eller træbeskyttelse.
Men har man først valgt slamfarven, så er det let at vedligeholde træværket på sin carport, hus eller værksted. Og så kan de måske stå til både næste generation og næste igen, ligesom de mange svenske huse har gjort det og fortsat gør.
