Abonnementsartikel

Der er meget fokus på energipil for tiden. Regeringens og Dansk Folkepartis "Aftale om Grøn Vækst" betyder tilskud til dyrkning af energipil på jorder, hvor produktionen kan reducere kvælstofbelastningen. Desuden bliver det tilladt at dyrke flerårige energiafgrøder tættere på åer og vandløb end Naturbeskyttelsesloven normalt tillader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel skal man tænke sig mere end godt om, før man tilplanter sine enge eller brakmarker med energipil. I hvert fald, hvis man forventer et fornuftigt, økonomisk udbytte.

- Det er svært at holde pengene hjemme på dyrkning af energipil. Det kræver en stor maskinpark og der er mange brikker, der skal falde på plads. Blandt andet, hvordan pileflisen afsættes. Varmeværkerne er har tradition  forkælede og vil for fortrinsvist kun at indgå aftaler om store, stabile leverancer. Ellers er de ikke interesserede, siger Vibe Gro fra Nordic Biomass a/s, der har administration og produktion på Villerup Hovedgaard vest for Hjørring.

Hyggelige timer

Men ser man stort på timelønnen og glemmer alt om investeringer i dyre maskiner, er der mange hyggelige timer og besparelser på varmeregningen at hente i arbejdet med energipil.

- Har man et lille husmandsbrug eller fritidslandbrug, hvor man kan klare det hele selv, ser situationen helt anderledes ud. Energipil er billig skov at etablere. Det kan normalt gøres for syv til ti tusinde kroner pr. hektar incl. indlejet fuldautomatisk plantemaskine og 12.000 - 16.000 stiklinger af en højtydende sort. Kan man så selv høste med en motorsav, selv flise og fyre med pilen i sit eget stokerfyr, så kan tingene hænge sammen på en privat ejendomi en lille pr4ivat forsynignsenhed, mener Vibe Gro.

Men hHun understreger, at det er vigtigt at se sig for, når man køber stiklinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skal være certificerede stiklinger af højtydende sorter, som egner sig til den jordbund, hvor pilen skal gro, siger hun.

Høst hvert tredje år

Energipil høstes på to måder. Den ene er direkte høst, hvor pilen efter et par år høstes og flises i én arbejdsgang. Det giver en temmelig våd flis med en vandprocent på omkring 50. Den våde flis kan ikke lagres, men skal brændes med det samme. Ellers brænder flisen sammen ?i stakken?, og energiudbyttet bliver betydeligt ringere.

- Desuden udvikler der sig sundhedsskadelige svampesporer i våd pileflis i løbet af få dage, siger Vibe Gro.

Hun anbefaler i stedet at høste helskud, første gang når pilen er mellem tre og fem år gammel og derefter med samme interval indtil kulturen er nedslidt udtjent efter 2520-30 år. De høstede stammer eller skud er mellem tre og otte centimeter tykke og kan efter skovningen om vinteren lægges til tørre i bunkermarkstakke. Om foråret skyder sætter de fældede stammer nyesmå, grønne skud, og det er med til at udtørre stammerne. Flisningen kan så ske i løbet af juli, august eller september måned.

- Høster man helskud og lader stammerne tørre, giver detdet en meget ren flis uden ret meget bark og med et vandindhold mellem 20 og 30 procent. Så er flisen lagerfast og  kan opbevares, indtil den skal bruges.