Græsset under hegnet og rundt om træerne skal også klippes. Men det er besværligt.
Det her indehaveren af Maskinfabrikken Trofa i Egebjerg ved Horsens, Troels Søvang, taget konsekvensen af - og gjort det nemt. Han har udviklet et nyt alternativ til buskrydderen. Og det er så nemt, at man nu kan sidde ned til opgaven på sin havetraktor eller ATV. Den nye klipper er nemlig ikke tungere, end at den kan trækkes af de små køretøjer.
- Maskinen virker ved, at man kører det dråbeformede skjold direkte mod pælen eller træet. Klippeskjoldet er fjerderpåvirket og vil svinge til side og retur, når der er klippet, og man er forbi pælen eller træet. Det dråbeformede skjold gør også, at man ikke behøver et udkasthul. Græsset bliver simpelthen kastet nedenud af klippeskjoldet, forklarer Troels Søvang.
Til kraftigt ukrudt
Klipperen er forsynet med en speciel 24 volt el-motor og har høj rotation på knivhovedet. Derfor kan maskinen slå selv meget højt og kraftigt ukrudt som for eksempel gyvel og tidsler. Motoren drives af to 12 volt-batterier, som giver en klippetid på mellem to og fem timer, afhængig af motorens belastning.
Troels Søvang har foretrukket el-motoren frem for en almindelig benzinmotor for at opnå en meget lav vægt på klippeskjoldet, men også for at få en mere lydsvag maskine. Ud over opladning kræver klipperen næsten ingen vedligeholdelse.
