Abonnementsartikel

Vores hjem er dybt personligt. Det er et sted, som vi ikke bare skal leve i, det skal også formidle den livsstil, som vi vil associeres med. Vi præger vores hjem, men hjemmet præger også os. Tarkett lancerer nu en række gulve i kollektionerne Epoque og Salsa som giver os mulighed for at designe vores hjem, så de afspejler vores personlighed.

Epoque er Tarketts klassiske og mest eksklusive trægulv. Plankerne har fasede kanter, der giver dem et smukt udseende, som udstråler karakter uden at være for traditionelle. Det seneste skud på Epoque-stammen er bl.a de to nyheder Epoque Eg Sort børstet, som er et lakeret sort børstet egetræsgulv og Epoque Eg Winter, der er et hvidlakeret. Begge et plankegulv som er 162 mm i bredden og med fasede kanter og mat overflade. Fælles for disse nye Epoque gulve er, at de passer perfekt ind i en moderne og designorienteret stil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle Epoque gulvene er 14 mm tykke med 3,6 mm slidlag, så de er forberedt til mange års slid og afslibning. Overfladen er behandlet med Proteco, som er markedets mest slidstærke lak.

Vintage

Vintagetrenden inden for indretning og interiør fortsætter. Tarkett lancerer to nyheder i Salsa familien, som gør det muligt at skabe en vintagestil i hjemmet uden at gå på kompromis med moderne krav til funktionalitet og effektivitet.

Salsa Eg Patina Hvid 3-stav skaber en rustik vintagefølelse i rummet, som samtidig føles inspirerende og moderne. Gulvet er først børstet, hvidlakeret og slebet med dette fremkommer et hvidkalket udseende, der fremhæver træets struktur.

Salsa Eg Patina Sort 3-stav er et moderne og funktionelt gulv, som giver en fornemmelsen af, at have oplevet meget. Det er som et dansegulv, der har en særlig historie at fortælle. Overfladen børstes og sortlakeres for at opnå det flotte vintage look. Resultatet bliver en kombination af et gammelt gulvs særpræg og alle fordelene ved et nyt gulvs komfort.

Salsa-gulvene er 14 mm tykke og findes i 3-stavsmønster med et 2,6 mm tykt slidlag, der giver mulighed for 4-5 afslibninger. De er behandlet med Proteco, som er markedets mest slidstærke lak.