Abonnementsartikel

- Der er flere fordele i at fyre med flis, især når man har sin egen skov.

Det mener Svend Erik Sund, som udnytter træaffaldet fra både skoven og læhegnene til at lave flis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man holder skoven pæn og ren. Og så har man billigt fyringsmateriale.

Flisen kræver et stykke arbejde af ham, men derudover koster det ham ikke noget. Siden midt i 90´erne har Svend Erik Sund fyret med flis på hans 320 kvadratmeter store landbrugsejendom Lyngsøgård med dertilhørende 11  hektar granskov lidt nord for Viborg.

Han bruger 0,2 til 0,8 kubikmeter flis i døgnet, afhængig af, om det er sommer eller vinter. Det svarer til omkring 200 kubikmeter pr. år. En kubikmeter flis svarer cirka til 60 liter olie, hvilket er et årligt forbrug på 12.000 liter olie.

Svend Erik Sund bruger en flishugger af typen TP 230 fra Linddana til at hugge overskydende træer til flis. Modellen er udstyret med en omdrejningsvagt, så den selv regulerer indføringen.

Med én medhjælper kan han flise 10-15 kubikmeter i timen. Jo bedre forarbejde af træet som skal flises, jo bedre output. Og det er naturligvis forarbejdet, som tager tid.