Abonnementsartikel

Lidt irriterende er det nu, når man er i gang med at pleje plænen med sin eldrevne vertikalskærer - og forlængerledningen så ikke lige rækker de sidste fem meter. Det problem får man ikke med AL-KO Ginges nye, kombinerede vertikalskærer og plænelufter. Maskinen er nemlig udstyret med benzinmotor, så den kan anvendes overalt uden smålig skelen til nærmeste stikkontakt.

Derfor er den nye vertikalskærer ideel til store plæner på landet eller omkring sommerhuset, hvor man gerne vil have lidt mere liv og luft i græsdækket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med den kombinerede vertikalskærer og plænelufter kan man fjerne mos og planterester i marts-april og september-oktober og lufte plænen, hver gang den trænger til det i løbet af sommeren.

Omstilling uden værktøj

Omstillingen mellem de to arbejdsopgaver er simpel. Valsen til vertikalskæring er lige til at skifte ud med luftervalsen. Det sker på  et øjeblik ved hjælp af en fingerskrue og uden brug af værktøj. En særlig indikator viser, om valsen er korrekt monteret og sikret.

Knivene i vertikalskæreren er fremstillet af hærdet stål, og lufteren arbejder med specielt udformede fjedre, der på samme tid plejer og skåner græsset. Ved hjælp af et håndtag reguleres arbejdsdybden i fem trin, desuden findes der en neutral stilling til knivene, så ingen kommer til skade under en eventuel transport.