Natur er oplevelser. For øjet, for øret og også for smagssansen. Specielt her om efteråret byder naturen sig til med en rigdom af muligheder for at sætte kulør og krydderi hverdagen. Bær, frugter og ikke mindst svampe kan løfte menuen fra hverdagsmad til festmad.
Men nogle svampe er giftige, andre spiselige, så hvad gør man, hvis man ikke er eller kender en svampekender?
Svaret er nemt: Er du ligesom forfatteren til denne artikel amatør på svampeområdet, så lad være med at samle andet end rørhatte. De er nemme at kende, og rørhattene er stort set alle spiselige, når de er tilberedt. Der er kun en enkelt undtagelse, nemlig Galderørhat, som lugter af grisegylle og smager så forfærdeligt, at man automatisk spytter den uden igen.
Det er nemt at kende en rørhat. Pluk svampen og vend den om. Er undersiden af hatten fyldt med små huller, er svampen en rørhat. Så simpelt er det.
Har svampen ingen rigtig hat eller er der lameller på undersiden af hatten, så lad svampen blive i skoven, indtil du måske selv en dag bliver svampeekspert. Specielt skal man lade være med at tage en lamelsvamp med hjem, fordi den ligner de hvide champignoner fra supermarkedet. Det fleste virkelig alvorlige forgiftninger her i landet er sket på den måde.
Indbygget varedeklaration
Rørhattene omfatter nogle af de allerbedste spisesvampe i Danmark, nemlig Brunstokket Rørhat og Spiselig Rørhat, også kaldet Karl Johan. Selv foretrækker jeg Brunstokket Rørhat. Den smager rigtig godt, og er nem at finde i kanten af granplantager eller i lysninger, hvor der gror et tykt lag mos med totter af bjørnegræs. Hatten er brun til mørkebrun, fedtet og næsten slimet i fugtigt vejr. Stokken har brune "årer". På den unge svamp er undersiden gullighvid og rørene ganske fine. På den udviklede svamp er undersiden gul til gulgrøn, og hos den gamle svamp er undersiden grøn olivenfarvet.
Men Brunstokket Rørhat har en ekstra varedeklaration. Man giver den simpelt hen et lille klem med tommelfingeren på undersiden. Bliver trykstedet blåt i løbet af en halvt minut, er det næsten sikkert, at svampen er en Brunstokket Rørhat. Der findes andre rørhatte, som også bliver blå, når man trykker på undersiden. Men de er også gode spisesvampe, så det gør ikke så meget, hvis man forveksler Brunstokket Rørhat med for eksempel Indigofarvet eller Rødsprukken Rørhat. Husk blot ikke at spise rørhattene rå, heller ikke i salat. Alle rørhatte skal opvarmes ved tilberedningen.
Bedst smager de nyplukkede rørhatte efter min mening, når man i skoven har skåret "roden" af og hjemme renser dem lidt med en pensel. Så fjerner man rørene med fingrene, skærer svampene i mindre stykker og steger dem på panden i olie med en lille smule salt og lidt peber. Undervejs væsker svampene, men så koger vandet væk, og svampene tager farve. Server de stegte svampe som forret i rigelige portioner på et stykke ristet brød. Klem eventuelt et par dråber citron over.
Efter middagen kan man så sætte sig i husets bedste stol og bladre i den bog om spisesvampe, man har købt. Det er spændende læsning - og så er den ikke til at undvære, når man skal have bestemt alle de andre svampe, man ser i skoven.
