Græs på taget har været kendt i hvert fald siden vikingetiden. Det har problemerne med græstage også.
I tørre somre lider græsset under manglen på vand og græsset visner, enten i totter eller over hele taget. Når det så sætter ind med et kraftigt regnskyl, holder de visne rødder ikke på jorden og den skyller ned ad taget. I meget våde perioder bliver græstørven omvendt så gennemtrukken af vand, at jorden bliver til mudder og græstørvene glider helt eller et stykke ned ad taget, så mønningen står bar og ubeskyttet.
Og så har vi slet ikke nævnt problemerne med at holde undertaget tæt, så det vand, der siver gennem græstørven ikke ender inde i huset. I gamle dage brugte man store stykker birkebark som undertag, for eksempel i Norge. Men birkebark holder langt fra evigt, og når først birkebarken var rådnet, var der kun ét at gøre: Ned med taget, ny birkebark på og op igen med græstørvene.
Specielt i Norge har folk gjort sig mange erfaringer med græstage gennem tiden. Derfor er det heller ikke underligt, at det er nordmændene, der har udviklet et nutidigt svar på de mange problemer. Ikke superteknisk med for eksempel kassetter af plastik, der holder på jord og planter, som man kender det fra moderne sedum-tage, hvor græsset er erstattet med tørketålende stenbundsplanter.
Taget som vandreservoir
Nej, nordmændene har bare tænkt sig om og taget det, der lå lige for. Tørv. Fra norske højmoser. Fyldt tørvene i flade netsække af kunststof og lagt dem op på taget.
Tørven har nemlig nogle fordele frem for almindelig jord. Den vigtigste egenskab er, at tørv kan opsuge utrolige mængder vand, mange gange tørvens egen vægt. På den måde fungerer et tykt lag tørv på taget som et vandreservoir, som opsuger vandet i våde perioder og lader græsrødderne suge det op i tørre perioder.
- Spagnummen i sækkene kan faktisk opsuge tre til fire gange deres egen vægt i vand. Desuden virker tørven både varmeisolerende og støjdæmpende, siger Karsten Green fra Green Græstage, der forhandler de patenterede norske græstage fra Nittedal Torvindustri A/S.
Problemet med nedskridning har nordmændene løst med en såkaldt tørvestok. Det er en kraftig planke, som anbringes med et par centimeter luft ned til undertaget hele vejen i kanten af taget oven over tagrenderne. Tørvestokken holder på tørvene og åbningen under stokken tillader eventuelt overskydende vand at løbe ned i tagrenden.
Er taghældningen større end 30 grader, laver Karsten Green som regel en løs støttekonstruktion i træ, som holder tørvesækkene på plads. Det har største betydning i spirings- og fremvækstfasen. Senere vil græstørven normalt kunne holde sækkene sammen.
Vægt som to betontage
Når taget lægges, anbringes tørvesækkene over på et vandtæt undertag.
- Det kan typisk være to lag tagpap på 22 millimeter vandfaste gulvplader, men der er også nogle, der bruger en helstøbt gummimembran i stedet for tagpap. Det færdige tag vejer omkring 130 kg pr. kvadratmeter, når tørven er helt vandmættet. Det er omkring det dobbelte af et betontegltag, så de bærende konstruktioner skal naturligvis være i orden, siger Karsten Green.
Oven på tagpappet kommer der så typisk en grundmursplade, for eksempel af mærket "Platon". Formålet er at lave en rodspærre, så græssets rødder ikke beskadiger selve tagpaptaget. "Platon" er nopret, så der er en smule luft mellem undertaget og grundmurspladen.
- Derefter lægges tørvesækkene op. Ofte leverer vi spagnummen med græsfrø i. Det giver normalt en bedre spiring end ved eftersåning, når tørvesækkene er lagt op og jævnet med et toplag af løs spagnum. Vi bruger naturligvis en specielt udviklet græart, som både vokser langsomt og som tåler en del tørke, siger Karsten Green.
Er vandmængde og temperatur tilpas, spirer græsfrøene normalt fem dage senere og tre uger gammelt begynder der at ligne et rigtigt græstag.
Årlig klipning
Hvis det kniber med vand i spire- og vokseperioden, skal taget vandes. Desuden anbefaler Nittedal Torvindustri, at man gøder og slår græsset en gang om året for at holde græsset frisk og i god form. Det kan også være nødvendigt at vande, specielt i lange tørkeperioder om sommeren.
- Vi sælger faktisk en del tage til selvbyg. I Danmark mest til sommerhuse og lignende. Men taget er nemt at lægge op og kræver ikke meget vedligeholdelse. Man skal dog sørge for et luge for eksempel tidsler og selvsåede birketræer væk. De grove rødder kan ødelægge grundmurspladen og beskadige tagpappet, siger Karsten Green.
I Norge sælger Nittedal Torvindustri omkring 150.000 kvadratmeter græstag hvert år. I Danmark er markedet kun ved at komme i gang, men som Karsten Green siger:
- Et grønt græstag er jo ikke kun smukt. Det er også med til at forbedre vores livskvalitet. Græsset opmagasinerer CO2 og produceret ilt, som forbedrer luftens kvalitet.
