Dyrene har behov for en vis mængde grovfoder, for at fordøjelsen kan fungere, som den skal. Og ikke mindst skal grovfoderet fungere som det, dyrene bruger deres tid på.
Fungerer fordøjelsen, som den skal, vil der i de allerfleste tilfælde ikke være behov for at tildele ekstra B-vitamin. Disse vil blive dannet i tarmen, når den fungerer optimalt. Hvis afføringen er rimelig fast, er der stor sandsynlighed for, at fordøjelsen er optimal.
Har drægtige dyr B-vitaminmangel, kan der være risiko for, at det har dårlig indflydelse på fosteret, der risikerer at blive misdannet. Hvis maven og fordøjelsen ikke fungerer, har dyrene tynd mave eller nærmere diarré. Det vil dræne kroppen for væske og mange andre næringssalte, og det vil i den grad gå ud over deres liv og velfærd.
Grovfoder er derfor meget nødvendigt for, at dyr kan have et godt liv. Og netop dét er vores ansvar.
Grovfoderets indhold
Det, der gør grovfoder til grovfoder, vil de fleste opfatte som noget, der indeholder en vis mængde træstof og ikke særlig meget sukker og stivelse. Man kunne også kalde det celleindholdsstoffer.
Træstof hører med til cellevægsstofferne. Cellevægsstofferne kan også være med en høj fordøjelighed, og det er derfor, hvor der bruges store mængder grovfoder, at det er meget nødvendigt at få det analyseret.
Hvad er godt grovfoder
Godt grovfoder er forskelligt, afhængig af, hvad det skal bruges til. Er det til heste og drøvtyggere, er det nødvendigt, at det ikke bare har en vis mængde træstof til at give struktur til maven, men også at det er langt, så det skal tygges.
Fra naturens side vil heste bruge op til 18 timer på at æde, og drøvtyggerne skal tygge drøv, for at vommen skal fungere, som den skal. Holder man små gnavere som mus, hamster, marsvin og lignende, skal grovfoderet også hjælpe med at holde tænderne nede. Så grovfoderet har også der stor betydning for deres velfærd.
Græs
Det vigtigste grovfoder må siges at være græs. Det giver mere eller mindre træstof og andre cellevægsstoffer og ikke alt for meget celleindholdsstoffer. Derudover har det et fint indhold af mineraler.
Hvis græsset er normalt gødet, vil det indeholde en vis mængde protein. I april og maj er græsset meget letfordøjeligt og kan her indeholde mere sukker end længere hen på sommeren. Det kan især give heste problemer med forfangenhed, så i de tilfælde må der sættes begrænsninger ind.
Sukkerindholdet kan let være så højt, at dyrene får tynd mave. Så gælder der det samme som for hestene, at adgangen til græsset skal begrænses.
Hø
Hø er et super fodermiddel. Der er bare det problem, at det ikke altid er let at lave.
Når græsset skal slås til hø, skal det være gennemskredet. Det vil sige, at akset er kommet frem. Skårlægger man det inden, vil det medføre større marktab i form af blade, og det er svært at få det tørret, så det bliver ordentlig lagerfast.
De vitaminer, der er i høet, vil henfalde hen over vinteren, fordi de bliver iltet.
Ensilage/wrap
Ensilage er ikke så vejrafhængigt at lave. Der er ikke så stort marktab, for det skal ikke vendes så mange gange. Og når ensilagen er lukket lufttæt inde, bevarer det stort set alle vitaminer.
Når der ikke tabes så mange blade, vil man få noget foder, der har en lidt bedre fordøjelighed. Når det laves til ensilage, er der også mere vand i, og derfor vejer ensilagen mere end hø.
Andre grovfodermidler
Af andre grovfodermidler skal også nævnes halm og rodfrugter som gulerødder og roer. Hvis man har større dyrehold, kan der laves helsæd af både ærter, korn og majs. De er hver især gode fodermidler, men de kan ikke stå alene.
Halmen består næsten kun af ufordøjeligt træstof, og derfor er det ikke godt som eneste grovfoder. Men sammen med græs, hø eller ensilage er det ganske fint.
Rodfrugterne har det næsten modsat halmen, for dyrene kan æde uanede mængder af det. De fleste dyr er nemlig meget glade for at æde noget, der er så forholdsvis fugtigt og sprødt. Netop fordi de kan æde uanede mængder af det, kan det ikke stå alene, men vil være et fint supplement til lidt grovere hø og ensilage.
Helsæden skal tages som ensilage, lige inden kærnerne bliver så hårde, at de ikke kan fordøjes uden at blive knust. Helsæden kan stort set bruges som græsensilage, hvis man tager hensyn til proteinindholdet.
