Kæmpebjørneklo er en aggressiv art, der truer med at brede sig og kvæle planter, der hører naturligt hjemme i Danmark. Desuden visner kæmpebjørneklo ned om vinteren og efterlader jorden bar. Da den ofte gror i kanten af vådområder, søer og vandløb, giver det risiko for, at jorden vaskes væk i løbet af vinteren.
Derfor kom der i 2006 en bekendtgørelse fra Fødevareministeriet om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bekendtgørelsen er fornyet midt i september i år, men den lider stadig af en alvorlig mangel, mener mange kommuner.
Reglerne er sådan, at kommunerne kan lave en indsatsplan for udryddelsen af kæmpebjørneklo. Er planen vedtaget og offentliggjort efter reglerne, gælder planen også for de private, der ejer jord inden for indsatsområdet. Grundejere i et indsatsområde skal altså bekæmpe kæmpebjørneklo på samme måde som kommunen.
Hvis den private grundejer ikke får bekæmpet bjørnekloen, har kommunen ret til at udføre arbejdet. Men kommunen kan ikke kræve, at den private grundejer betaler for arbejdet. I stedet kan grundejeren risikere en bøde. Plantedirektoratet har udsendt en vejledning, og af den fremgår, at bøden bør være på mindst 5000 kroner.
Bøde billigere end regning
Men det kan hurtigt blive meget dyrere at komme den sejlivede kæmpebjørneklo til livs. Her om efteråret har planten sat frø, og så skal alle frøskærmene fjernes. Ellers kan bjørnekloen bekæmpes med rodstikning eller opgravning, men det kan hurtigt blive et stort stykke arbejde, hvis der er mange bjørnekloplanter på arealet.
Planten kan også bekæmpes med slåning med maskine eller le - eller man kan lade får græsse den ned. Især gotlandske pelsfår er meget glade for kæmpebjørneklo på menuen.
Problemet med disse metoder er blot, at de skal foretages i adskillige år. Kæmpebjørnekloens frø bevarer spireevnen i jorden i fem år, så i hele den periode skal planten bekæmpes hvert år.
Derfor er der mange kommuner, der hellere vil have mulighed for at sende regningen for bekæmpelsen i stedet for at politianmelde grundejeren. En undersøgelse, som Hedeselskabets tidsskrift "Vækst" har fået foretaget, viser, at tre fjerdedele af de spurgte 79 kommuner gerne vil have mulighed for at sende regningen for bekæmpelsen til den private grundejer.
- Det ville sikre en øget bekæmpelse af kæmpebjørnekloen på de private arealer, men det vil formentlig også have en præventiv effekt, så flere private lodsejere sørger for bekæmpelsen på deres egen grund, siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening til bladet.
Så nu venter Hedeselskabet, Naturfredningsforeningen og halvdelen af landets kommuner på, at fødevareminister Eva Kjer Hansen får føjet de ekstra to linjer ind i bekendtgørelsen.
