Abonnementsartikel

Det lyder blødt, lækkert og varmt, når nogen fortæller om 100 procent ren uld. Men det ser i bogstavelig forstand sort ud med blødheden, hvis ulden kommer fra Mors. Morsø Jernstøberi, som med tiden simpelthen er blevet kendt som Morsø, har begået et nyt tilbehør til virksomhedens store sortiment af brændeovne, som må siges at være lidt hårdt i filten. Morsø er nemlig barslet med uldne brændekurve.

Morsøs nye er døbt Sinus. Den adskiller sig fra mere traditionelle brændekurve både i form og materialevalg. Navnet er et matematisk udtryk, der betyder en blød kurveform. Sådan ser Sinus også ud. Og så er den altså fremstillet af 100 procent rent uld, der er komprimeret til filt. Materialet er både behageligt at røre ved og kan samtidig tåle den hårde belastning uden at miste formen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tillige vejer filten ikke ret meget. Dermed er det nemt at flytte rundt på brændekurven. Morsø lancerer den i to størrelser og tre farver. Foruden Spicy Red og Mocca Brown også Coal-black, som matcher brændeovnen.