Påtænker man at investere for at kunne sænke udgifterne til indkøb af varme, bør man se på to ting:
1. Faciliteter, som sparer på varmeforbruget (investering i isolering og tætning af boligen).
2. Ændring af varmeforsyningen, så den omlægges til en billigere energikilde, og gerne samtidig til et mere energieffektivt system.
Sådan virker en varmepumpe
En varmepumpe består af en kølemaskine, som optager varme ét sted og afleverer det et andet. Til at dække hele varmeforsyningen i boliger anvendes kun varmepumper, som afleverer varmen i en centralvarmekreds. Centralvarmekredsen fører varmen rundt til radiatorer, gulvvarme og varmtvandsbeholder.
Varmepumpen kan enten hente varmen fra jord og vand, eller fra udeluft. Enkelte anlæg henter også varmen fra boligens ventilationsanlæg. Varmepumper deles op i kategorier efter hvor varmen hentes, og hvor den afleveres.
Luft-til-luft: Tager varmen fra udeluften og afleverer den til luften indenfor. Har intet varmefordelingssystem.
Luft-til-vand: Tager varmen fra udeluften og afleverer den til vand, typisk et centralvarmekredsløb
Vand-til-vand: Tager varmen fra vand (oftest jordslanger) og afleverer den til vand, typisk et centralvarmekredsløb
En række brugere fører glødende diskussioner om, hvilke løsninger der er bedst. Når man ser på effektiviteten af de forskellige typer af varmepumper, giver svaret sig selv. At tage varmen fra jorden, frem for at tage varmen fra udeluften, giver generelt en bedre effektfaktor.
Effektfaktor
En varmepumpe bruger el, når den arbejder. Ved at tilføre varmepumpen 1 kWh i el til drift af kompressor og cirkulationspumpe, vil varmepumpen levere varmemængde til centralvarmekredsen. Jo mere varme, der leveres pr. kWh forbrugt el, jo mere effektiv er anlægget.
Forholdet mellem produceret varme og forbrugt el kaldes effektfaktoren. Hvis vores varmepumpe leverer 3,1 kWh varme ved et elforbrug på 1,0 kWh, er effektfaktoren 3,1. Ved visse fabrikater kaldes effektfaktoren COP. På Energistyrelsens hjemmeside findes en liste over de mest energieffektive varmepumper. På denne liste ses effektiviteten for en række varmepumper.
Er en varmepumpe noget for mig?
Hvilken løsning, der er det optimale, når der skal vælges varmeforsyning, er individuelt. Nogle foretrækker, at løsningen skal være arbejdsfri, mens andre går efter lavest mulige totalomkostninger til varmeforsyningen. Det er forhold, som ikke nødvendigvis er til stede samtidig.
Ved nye og nyere boliger er det oplagt at vælge varmpumpen, da man derved får "arbejdsfri" varmeforsyning. Til gengæld bliver totalprisen for varmen ofte lidt højere, end hvis der vælges stokerfyr.
Til ældre eller særligt varmeforbrugende bygninger bliver totalomkostningerne oftest lavere med stokerfyr og træpiller, end hvis der vælges en varmepumpe.
Solvarme
Solvarme har den store fordel, at den er miljøvenlig, og at det er næsten gratis at bruge varme, når først anlægget er installeret og betalt.
På minussiden tæller, at solvarme kun er supplerende varmeforsyning. Om vinteren, når man har mest brug for varme, kan solvarmeanlægget ikke dække varmebehovet. Hvis man beregner de årlige faste omkostninger og derefter beregner prisen pr kWh, som solvarmeanlægget kan levere, vil det oftest være billigere at hente varmen fra den nuværende varmekilde.
Eneste sikre undtagelse er, hvis man producerer varmet brugsvand med el. I sådanne tilfælde er der fornuftig økonomi i at etablere solvarme.
