Termoflasken blev opfundet for mere end hundrede år siden, men den er nøjagtig lige så praktisk i dag, som da den første gang blev sendt på markedet. Uden termoflasken er det umuligt at holde kaffen varm på skovturen.
Men princippet i termoflasken kan bruges til andet end at holde kaffen varm.
Termoflasken er en beholder, oftest af glas og med dobbelte vægge. Mellemrummet mellem glasvæggene suges tomt for luft, så der opstår et kraftigt vakuum, der er det mest isolerende her i verden. Laver man nu en termoflaske på et par meter i længden og fylder noget indmad i, som kan omdanne solens stråler til varme, så har man faktisk et columbusæg. Sollyset slipper uden problemer gennem glasvæggene, men når først solens stråler er omdannet til varme inde i termoflasken, kan varmen ikke slippe ud igen gennem de dobbelte glasvægge.
Simpelt princip
Nu gælder det så bare om at hente varmen ud. Det sker ved hjælp af en såkaldt heatpipe, der stikker ovenud af glasbeholderen og ind i et tykt rør med væske, der cirkulerer og derfor optager varmen undervejs.
Så simpelt er princippet i en moderne vakuumsolfanger. Den cirkulerende væske afgiver varmen i en stor varmtvandsbeholder, der så igen leverer det varme vand, man tapper fra hanen eller bruseren i badeværelset. Eller sender rundt i gulvvarmesystemet.
Det hele styres elektronisk fra en lille boks, som kontrollerer en lille pumpestation, hvor en cirkulationspumpe holder gang i kredsløbet.
Nem udskiftning
- Der er flere fordele ved en vakuumsolfanger i forhold til en almindelig panelsolfanger. For det første når den hurtigere op på maksimal ydelse, fordi den ikke er så følsom over for, hvordan solen står i forhold til solfangeren. Det hænger sammen med, at vakuumrørene er runde. En anden fordel er, at sker der et uheld og et rør bliver knust, betyder det blot, at man skal tage det ene rør ud af rammen og sætte et nyt i. Selv om et rør er i stykker, fungerer resten af solfangeren som om intet var hændt. Endelig er prisen pr. kvadratmeter solfanger stort set den samme som en panelsolfanger, fortæller Jens Peter Juul fra firmaet Q-Pro i Hørning syd for Århus.
Q-Pro forhandler og installerer en række forskellige varmesystemer, fra naturgasfyr over stoker- og træpillefyr til solfangeranlæg.
Stål og kobber
- Tidligere lavede man faktisk et lille solpanel inde i vakuumrøret, men i et moderne vakuumrør som Sun-Pro omdannes sollyset til varme i et tyndt lag rustfrit stål, der er dampet fast på indersiden af vakuumrøret. Det er det blåsorte lag, man kan se udefra. Det optager varmen fra solens UV-stråler og det synlige lys, mens de infrarøde stråler passerer igennem. De opfanges i et lag kobber, der er dampet på indersiden af stållaget, forklarer Jens Peter Juul.
Samtidig virker kobberlaget som varmefordeler inde i vakuumrøret. Det leder varmen hen til to aluminiumsprofiler, der overfører varmen til heatpipen, der holdes på plads i midten af vakuumrøret af aluminiumsprofilerne.
- Det betyder, at vores vakuumrør både opfanger den synlige og den usynlige del af solens stråler. Det giver naturligvis en højere virkningsgrad. Ydelsen fra en panelsolfanger og en vakuumsolfanger er nogenlunde den samme, når solen om sommeren skinner fra en skyfri himmel. Det er i yderperioderne efterår, vinter og forår, at vakuumsolfangeren giver større effekt, siger Jens Peter Juul.
