Abonnementsartikel

Salto Hest slikstenen kommer nu en 10 kg "familiestørrelse", som egner sig til en større flok heste. Sammensætningen af mineraler, mikronæringsstoffer og vitaminer er den samme som den hidtige 2 kg. terning til heste, der fortsætter i sortimentet. Blandt andet er Salto Hest tilsat biotin, der fremmer udviklingen af hud, hår og hove, og E-vitaminer, som modvirker muskelproblemer og styrker immunforsvaret. Slikstenen til heste har også et ekstra højt kobberindhold, der modvirker dannelse af ledmus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor vil det være en god idé at sørge for, at eventuelle får på ejendommen ikke kan komme til Salto Hest slikstenen. Får er meget følsomme over for kobber, og der er eksempler på får, der er døde, blot fordi de har spist græs under højspændingsledninger af kobber.

Der er også kommet en ny sliksten til kreaturer, Salto Kvæg. Den er en 10 kg?s terning med hul i midten, så den let kan hænges op eller placeres i en Salto-holder. Salto Kvæg består ud over bjergsaltet af mikromineraler, bl.a. biotin som fremmer klovsundheden samt selen bl.a. i form af organisk selen, hvilket øger optagelsen.

Ud over de nye typer til heste og kvæg omfatter Vitfoss sortiment Salto sliksten til grise, får og vildt foruden en universal sliksten. Det er alle 10-kg udgaver.

Slikstenene produceres på en speciel højtryksmetode, hvilket gør dem holdbare ved håndtering såvel som mod regn. Produkterne består primært af naturligt bjergsalt og findes i en række forskellige udgaver og pakkestørrelser. Udover saltet er slikstenene også tilsat mikromineraler og vitaminer. Et ekstra tilskud af salt og mikromineraler modvirker stofskifteproblemer, der bl.a. kan medføre nedsat tilvækst, nedsat mælkeproduktion, ufrugtbarhed og nedsat præstation.