Flot er den, kæmpe-bjørnekloen, når den tørre skærm står med modne frø med den dybblå efterårshimmel som baggrund.
Men det er en farlig skønhed. De mange tusinde frø spirer meget villigt, især i fugtig og næringsrig jord, og hvor kæmpe-bjørneklo først etablerer sig, kvæler den alle andre planter. De store blade skygger simpelt hen så meget, at mindre planter ikke kan overleve. Planten kan blive mere end fire meter høj, og bladene kan blive op til tre meter i længden.
Skaden ses tydeligt sidst på efteråret og om vinteren. Hvor kæmpe-bjørnekloen vokser i kolonier, ligger jorden bar og nøgen uden en eneste af de oprindelige danske planter, der engang voksede her. Desuden indeholder kæmpe-bjørnekloens saft et giftigt stof, der kan give sår og infektioner, hvis huden bagefter udsættes for sollys.
Kæmpe-bjørnekloen stammer fra Kaukasus, men har været her i landet siden slutningen af 1800-tallet. I 1950'erne og 60'erne blev det populært at plante kæmpe-bjørneklo i haven eller bruge den tørrede skærm som dekoration på væggen. Som barn har denne artikels forfatter selv været med til at hente sådan en frøskærm hjem. Transporten foregik på tagbagagebæreren på familiens nyindkøbte folkevogn, så frøene kunne frit blæse af hele vejen hjem. Derfor voksede antallet af kæmpe-bjørneklo kraftigt i dén periode.
Frivillig indsats
I dag skønner Miljøministeriet, at 3.500 hektar jord er invaderet af kæmpe-bjørneklo, og den voldsomme plante er med i miljøministerens handlingsplan for invasive (indførte eller indvandrede) arter, der er uønskede i Danmark og som bør bekæmpes.
I september udsendte Plantedirektoratet en ny bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Men den løser ikke det grundlæggende problem om, hvem der skal betale for bekæmpelsen.
Kommunerne kan lave en indsatsplan mod kæmpe-bjørneklo. Når planen er vedtaget i kommunalbestyrelsen, gælder den for både kommunen og private lodsejere inden for planens område. Men det er frivilligt, om kommunerne vil lave en indsatsplan. Det er der mange kommuner, som ikke gør.
Ingen indsatsplan
- Det er der gode grunde til, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Kim Johansen.
- For det første mener vi, at opfølgningen over for private grundejere bliver vanskelig. Før vi har fået meldt vedkommende til politiet, og sagen er endt med en bøde, er bjørnekloen jo forlængst vokset op. Desuden synes vi, at det er forkert, at vi ikke kan sende regningen for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo til den enkelte, private grundejer. Hvis vi vil bekæmpe bjørneklo på private arealer, er det kommunen, der skal betale. Så Nordfyns Kommune har ingen planer om at lave en indsatsplan mod kæmpe-bjørneklo. Men vi bekæmper planten på kommunens egne arealer og i to-meter zonerne langs vandløbene, siger Kim Johansen.
Grundejere opgiver
Resultatet er, at det er tilfældigt, om kæmpe-bjørneklo bliver bekæmpet på private arealer på Nordfyn.
Fritidsmarkedet er blevet ringet op af en privat grundejer i nærheden af Otterup, som har udryddet kæmpe-bjørneklo på sin egen ejendom i løbet af de seneste fem-seks år. Men på begge sider af ejendommen er der stadig store kolonier af kæmpe-bjørneklo i dårligt vedligeholdte eller nedlagte frugtplantager.
- Og så er mit arbejde jo forgæves, siger grundejeren, der uden held har prøvet at råbe kommunen op, men i stedet fik besked om at henvende sig i Skov- og Naturstyrelsen, der igen henviste til Plantedirektoratet.
- Så opgiver man jo, konstaterer grundejeren, hvis navn er Fritidsmarkedet bekendt.
