Abonnementsartikel

Det er ikke altid lige let at få et perfekt resultat, når man som ikke-professionel arbejder med en håndholdt rundsav. Og er saven først løbet af sporet, kan den ikke rettes op igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan gå, hvis man er ved at lave en støbeforskalling til en betonsokkel. Men drejer det sig om en ny bordplade i køkkenet, skal snittet bare være i orden.

For at gøre det lidt lettere at arbejde med den håndholdte rundsav, har Bosch lanceret en ny serie til hobbybrug. Serien består af tre modeller, PKS 55 A på 1200 watt, der klarer en snitdybde på 55 millimeter og to modeller på 1600 watt og snitdybder på op til 66 millimeter.

Alle tre modeller udstyret med en ny "CutControl", Der efter Bosch' oplysninger gør det muligt at skære helt præcist på frihånd. CutControl er en sigteenhed foran på rundsaven, som gør det nemmere at følge skærestregen.

Forskellen på de to største modeller, PKS 66 A og PKS 66 AF er alene, at AF-modellen leveres med styreskinnen "Guide Rail System". Bosch har tidligere udviklet styreskinner i aluminium, hvor rundsaven fastholdes af en rille i skinnen, så snittet bliver helt lige. Det nye skinnesystem er i plastik og i moduler, så flere skinneelementer kan klikkes sammen til én lang skinne, der rækker til hele emnet.

Alle tre rundsave er også forsynet med "CleanSystem Box", der er en beholder til savsmuld og støv. Boksen  monteres, hvor man normalt tilslutter en støvsuger.