Flis er populært at lægge i bedene som bunddække, men især kakao-flis har gode egenskaber. Det mener importøren Peter Martin, som importerer kakao fra tropiske områder.
I dag bruges og sælges kakaoflis i hele landet, og salget sker gennem en række af anlægsgartnere og havecentre. Virksomheden Biologisk Kakao-Flis sender flisen videre til Norge og Sverige, og i denne måned vil Peter Martin og hans kone Lene vise flisen frem på Have & Landskab.
- Ideen fik jeg egentlig fra England, hvor flisen var meget populær. Her blev den brugt med stor succes, og det gav mig ideen til at få flisen til Danmark, fortæller Peter Martin.
Bruges som bunddække
Flisen kan bruges som bunddække i grønne anlæg, hvor den giver en mørkere bund en traditionelt flis. Den er dog ikke god i drivhuse, hvor der i forvejen er fugtige forhold, og den egner sig heller ikke til gangstier, hvor folk skal gå. Men ellers har flisen ifølge Peter Martin en række gode egenskaber, som er værd at kende for folk som interesserer sig for parker og anlæg.
Hollænderne var måske de første på europæisk grund til at se flisen gode egenskaber.
- I Holland har man brugt flisen siden Columbus kom hjem fra sine rejser til troperne. Allerede dengang fandt man ud af, at kakaoflis var godt for blomsterne.
Kakaotræerne er et underskovstræ, som vokser i regnskovene i et bælte rundt om ækvator, og Peter og Lene Martin får kakaoskaller fra træer både fra Asien, Afrika og Sydamerika.
Kakaoflisen er lavet af skallerne fra kakaobønnerne, og en af forskellene fra kakaoflisen og almindelig flis er, at der ikke er harpiks i kakaobønnernes skaller. Kakaobønnernes skaller indeholder i stedet for fedtstoffet kakaosmør, som giver flisen en skorpe, når den lægges i bedet.
Skaller limer sig sammen
- Fedtstoffet limer flisen sammen, og giver en skorpe, som gør, at det ikke er nødvendigt at lægge den ud i et lag der er tykkere end mellem to og fem centimeter. Træflis lægger man normalt i et lag på 10-15 centimeter, og dermed kan man spare forbruget af flis, forklarer Peter Martin.
Skorpen, som kakaoflisen danner, betyder, at ukrudt og uønskede planter får svært ved at finde rodfæste i jorden under flisen. Regnen vil få skorpen til at forsvinde lidt efter lidt, idet den vasker smørret fra kakaoflisen ud lidt efter lidt. Men ved at strø et nyt lag kakaoflis oven på det gamle, får flisen sin beskyttende skorpe tilbage.
- Kakaoskallerne har et højt indhold af næringsstoffer, som gør, at roser elsker den her flis. Roser kan let komme til at lide af mangel på fosfor og kalium, men det findes i skallerne, ligesom de også indeholder tre procent kvælstof, og det er godt for roserne, fortæller han.
Jorden trives bedre
Ifølge Peter Martin betyder næringsstofferne og mineralerne, at jordens mikroorganismer trives bedre, og derfor kan kakaoflisen medvirke til at give jorden en god balance. Efterhånden som tiden går, bliver kakaoflisen nedbrudt. Når den nedbrydes vil den tilføre jorden et lag af humus, der cirka svarer til et lag på én centimeter om året. Under nedbrydningsprocessen kan der opstå en skimmelsvamp, som er synlig, men den forsvinder igen af sig selv. Flisen har en lav PH-værdi, og derfor skulle den også være god til surbundsplanter som eksempelvis rododendron.
En af flisens særlige egenskaber, er skorpen, som udover at gøre livet surt for mælkebøtter og tidsler, også er med til at holde jorden fugtig.
- Skorpen forhindrer, at vandet i jorden fordamper, og det gør at jorden holdes fugtig, og det er særlig vigtigt i forårsmånederne. Flisen er også med til at holde på jordens varme, og det er godt for de planter, som gerne vil have en stabil temperatur, siger han.
Kakaoskallernes skorpe dannes ved at man vander flisen umiddelbart efter, at den er spredt ud. Herefter skal den tørre og efter nogle dage, vil skorpen blive dannet. Bagefter er det muligt at sænke vandingsbehovet, idet flisen er med til at holde på fugten i jorden. Erfaringerne, som Kakao-Flis har samlet siger, at man nedsætte vandingsbehovet til det halve.
Flisen siges også at have gode egenskaber, når det gælder skadedyr. Det har vist sig at snudebiller, rhododendron tæger, oldenborrer og æblehvepse er nogle af de insekter, som har det svært i et bed med kakaoflis.
15 år med kakaoflis
Peter Martin begyndte at importere kakaoflis til Danmark for 15 år siden. Oprindelig kom han fra en helt anden branche.
- Jeg var blevet arbejdsløs som marketingschefchef, og ledte efter nye muligheder. Jeg havde før hørt om kakaoflis fra England, hvor jeg kommer fra, men flisen var ikke rigtig brugt i Danmark, og så begyndte vi at importere den til Danmark, fortæller han.
Virksomheden Biologisk Kakao-Flis, drives af tre pensionister, som sørger for at pakke flisen i virksomhedens pakkeri.
For at være sikker på at kunne få forsyninger nok af kakaobønneskaller har Peter Martin lavet en aftale med chokoladeproducenten Toms, og aftager nu skallerne fra produktion af den danske chokoladeproduktion. Til november fejrer Biologisk Kakao-Flis 15 års jubilæum, og Peter Martin har ikke fortrudt, at han begyndte importen af kakaoflis.
- Det er herligt at arbejde med det grønne område, og vi elsker at komme ud og møde de mange spændende mennesker, som arbejder i branchen, siger han.
