Abonnementsartikel

Et par hestebokse eller en hel hestestald i løs vægt - det er blot et lille udpluk af de muligheder for midlertidig eller mere permanent indkvartering af dyr og mennesker, som Danbox i Langå tilbyder i størrelser på op til 4,4 meter x 16 meter. Er der brug for mere plads, kan flere moduler blot bygges sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi laver ikke kun flytbare bokse og stalde, men også for eksempel fritidshuse, annekser til eksisterende bygninger eller komplette boliger, der efter endt brug kan flyttes et nyt sted hen, forklarer ejeren af Danbox, Tyge Hvass.

Boksene, staldene og husene bygges i princippet på samme måde, men der er alligevel rig mulighed for at tilpasse boksen eller huset efter køberens ønsker og behov, for eksempel med ensidig eller dobbelt taghældning.

- Men selv om der er tale om huse eller pavilloner til forskellige formål og behov, bygger vi dem selv helt fra bunden og grundlæggende på samme måde med udvendig beklædning i klinklagte brædder, forklarer Tyge Hvass.

Fugtsikring i genbrugsplast

Ud over Danbox driver Tyge Hvass også firmaet Boxman Plast, der producerer plader af genbrugsplastik, for eksempel fra husholdningen.

Pladerne bruger vi til mange forskellige formål, for eksempel som bundplade i de flytbare bygninger. På den måde sikrer vi, at der ikke kan trænge fugt op i bygningen nedefra, fortæller Tyge Hvass.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Genbrugsplast-pladerne bruges også til beklædning af husets "sokkel". Typisk anbringes en flytbar hestestald eller et transportabelt fritidshus på et punktfundament eller på betonfliser og plastbeklædningen beskytter mod fugt og tilsmudsning på den nederste del af facader og gavle.

Pladerne slår igen

Men plastpladerne bruges også som skillevægge mellem de enkelte hestebokse og til beklædning af væggene inde i boksene.

- Til skillevæggene bruger vi normalt 12 millimeter plader, monteret i en stålramme, mens væggene beklædes med seks millimeter plader i for eksempel 120 centimeters højde. Det giver flere fordele. For det første er pladerne stærkere end selv egetræ, og de revner ikke, selv om hestene sparker på dem. Desuden holder hestene hurtigt op med at sparke på væggene. Plastpladerne giver slet ikke den dundrende lyd, man kender fra træbeklædninger. Men plastpladen slår også tilbage, når hesten sparker på den, og det kan hestene ikke lide, forklarer Tyge Hvass.

Modelbygning

Danbox har ikke mulighed for at have et hestestald i fuld skala med på Agromek. Den fylder ganske enkelt for meget på en stand. Derfor er Tyge Hvass i gang med at bygge en miniudgave af et hus eller stald, som han kan have med til Herning. Men selv om modellen ikke er i fuld størrelse, kan interesserede allivevel se de principper, vore bokse, stalde eller huse er bygget efter, lover Tage Hvass.