Det er ikke kun dumt, det er næsten utilgiveligt dumt i disse klima-topmødetider ikke at udnytte de muligheder for CO2-neutral energi, som ligger lige for. En af de oplagte muligheder er at få fliset det udslidte levende hegn eller den skovpart, der alligevel skulle fjernes. Flisen kan bruges til brændsel i de flisvarmeværker, der ligger over hele landet.
Men man kan bare ikke sælge mindre partier flis til varmeværkerne. De kræver større, faste leverancer, både af hensyn til den løbende håndtering, men også af hensynet til fjernvarmebrugerne, der jo nødig skulle stå uden varme i radiatorerne, fordi varmeværket pludselig ikke har mere flis.
Derfor skal man kontakte et firma, der opkøber mindre partier flis eller træ til flisning. For eksempel Danasupply, der hører hjemme i Fårup nord for Randers.
Lidt penge til ejerne
- Vi har tre faste skoventreprenører i arbejde, men samarbejder desuden med rigtig mange skoventreprenører i hele i Jylland, på Fyn og på Langeland. Ofte kontakter de os, hvis de har en skovpart, der egner sig til flis, men ofte bliver vi også selv kontaktet af skovejere eller landmænd, der har en bevoksning eller nogle gaml, levende hegn, der skal fjernes. Så gør vi det for dem, og i de fleste tilfælde får ejerne endda lidt penge ud af det, fortæller Erik Andersen fra Danasupply.
Afregningen til ejeren hænger sammen med flisens brændværdi og hvor meget flis, Danasupply kan hente på én gang.
- Vi har en mindste grænse på 80 kubikmeter. Hvis vi ikke kan komme op på det, kan det simpelt hen ikke svare sig at transportere en flismaskine ud på stedet. Vores egen flishugger har for eksempel en kapacitet på 100 kubikmeter i timen, så er der tale om et mindre parti, må vi desværre sige nej siger Erik Andersen.
Omvendt er der ingen overgrænse. Danasupply sælger omkring 40.000 tons flis årligt til en række varmeværker i Jylland og på Fyn. I 2005 var tallet 4.000 tons, så omsætningen er 10-doblet på kun fire år.
Overmodne energipil
Danasupply rydder ikke kun skov og hegn, men for eksempel også baneskråninger og arealer, der skal byggemodnes.
- Det sidste nye område for os er høst af energipil, der er blevet for store. Der er mange, der på et tidspunkt har fået plantet energipil på vådarealer. De kan kun høstes efter en periode med frost, så bunden kan bære, men de seneste vintre har der ikke været tilstrækkeligt lange frostperioder mange steder. Derfor er pilen nu blevet for stor til at blive høstet med normale pilehøstmaskiner, forklarer Erik Andersen.
Når Danasupply går i gang med sådan et vådt areal med tykke piletræer, sker det med en skovningsmaskine, der kører på larvefødder. Maskinen høster pilen som hele stammer, der bliver lagt i stak for at tørre til hen på sommeren.
- Almindelig flis kan man lægge i stak med det samme. Der udvikles så varme i stakken og en del af fugtigheden i træet fordamper derfor. Det sker ikke med pileflis. Den udvikler ikke varme og tørrer derfor ikke. Derfor høster vi pilen i stammer. Når foråret kommer, sætter de friske skud, men når stammerne ikke længere har rødder, går skuddene snert ud. Men undervejs trækker de friste skud vand ud af pilestammerne, så den er temmelig tør, når vi fliser, fortæller Erik Andersen.
