Abonnementsartikel

Der er gået omkring fem et halvt år, siden Rødkilde ATV begyndte at forhandle ATV´er fra Honda. Dengang var der ifølge Kim Rasmussen, indehaver af Rødkilde ATV, endnu ikke en forståelse af maskinen som et arbejdsredskab.

- Den blev af kunderne opfattet som et stykke legetøj, og de købte den, fordi de ønskede den som legetøj. Vores egen tilgang var, at den var et arbejdsredskab, som med et bredt udvalg af udstyrsmuligheder kunne udføre en lang række opgaver bedre, end en traditionel traktor kunne, siger Kim Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erfaringen var dog, at ved den opfølgende samtale efter salget havde kunden efter sælgerens inspiration fået øjnene op for ATV´en som et arbejdsredskab.

- Den er afløseren for den lille grå Ferguson, mener Kim Rasmussen.

Honda uden remme

"Man får, hvad man betaler for", lyder et ofte hørt udsagn, og det er også en tanke, som Kim Rasmussen tilslutter sig.

- I den sidste ende betaler kvalitet sig, og i min filosofi er Honda en klasse bedre end andre mærker, mener han.

En af årsagerne er motorens placering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Motoren er bygget ind på langs i stedet for på tværs. Det giver lukket direkte kardantræk til bagakselen, hvilket er enklere og mere driftsikkert, siger Kim Rasmussen.

Han hæfter sig i øvrigt ved, at Hondas ATV´er er uden traditionel CVT-transmission, hvor en variabel gummirem overfører trækkraften. Hos Honda er det udskiftet med producentens egen Hondamatic transmission, som er 100 procent vedligeholdelsesfri.

- Her er ingen problemer med remme, der er overbelastede eller skal skiftes, som på ATV´er med gammeldags CVT automatgear. Hondamatic er fuldstændig trinløs. Der skal blot skiftes olie en gang i mellem, påpeger Kim Rasmussen.

Programmet indeholder modeller til legebørn og arbejdsbehov i større og mindre målestok. Er budgettet begrænset, og er behovet ikke til firhjulstræk, så er Honda TRX 250 Recon med sin 229 kubik motor måske en relevant maskine for dig.

Har du omvendt behov for flere muskler, er der yderligere fire arbejdsmodelserier af ATV´er at vælge blandt. Største model er Hondas TRX 680 Rincon med en 675 kubik motor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Løser mange opgaver

De professionelle landmænd anvender i stigende grad ATV´er i den daglige drift på gården og de tilhørende jorde, men også fritidslandmændene er en vigtig kundegruppe for Rødkilde.

- Hvis man skal bruge en maskine til at passe sin ejendom og måske en mindre bedrift, gå på jagt eller blot holde pænt rundt på sine arealer, så er en ATV bestemt en mulighed. Sæt en brakpudser på den, så kan den hurtigt bruges til at vedligeholde arealer. ATV´en kan bruges til at køre med foder eller gødning, rive indkørslen, sprøjte mod ukrudt eller mange andre opgaver, siger Kim Rasmussen.

Billigt at eje

Han er ikke i tvivl om, at Honda kan tilbyde en overbevisende ATV.

- De er bestemt anerkendt som et arbejdsredskab. De er ekstrem driftssikre, nemme at vedligeholde, og man får som kunde virkelig noget for pengene. Honda-mærkets ry slår igennem, og fortæller at det er en mærkevare. Det er ikke en Kina-maskine, siger Kim Rasmussen.

Han understreger, at han ikke har noget imod kinesiske mærker, men overfor kunderne er det vigtigt for Rødkilde at fortælle, blandt andet på firmaets hjemmeside, at deres produkter ikke er kinesiske ATV´er, der "går i stykker".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne sælge grej, der kan holde, og som er billigt at eje. Vores ATV´er fra Honda er ikke de billigste at købe, men det er dem, mener vi, som over tid giver mest værdi for pengene. Min erfaring er, at en kinesisk maskine hurtigt taber i værdi, mens Honda ATV´er er mere holdbare, og ved et gensalg har de et mindre værditab, siger Kim Rasmussen.

Rødkilde giver desuden en tiårig reservedelsgaranti forstået på den måde, at køber man en ATV hos dem, så garanterer de, at kunden i de efterfølgende ti år vil kunne finde originale reservedele til sin maskine hos dem.

- Vi lever kun af at sælge ATV´er og udstyr til maskinerne, så vi er nødt til at sælge kvalitet, siger Kim Rasmussen.