Vinteren har i år været usædvanlig lang og hård. Men eksperterne tror ikke på, at det har reduceret bestanden af dræbersnegle væsentligt. Æggene ligger i jorden, godt isoleret mod frosten af det tykke snelag, vi har haft de fleste steder i landet siden jul.
Alligevel kan det lade sig gøre at holde haven nogenlunde sneglefri. Offensiven mod de forslugne bæster skal bare sættes ind tidligt.
- Det bedste man kan gøre for at modvirke en eventuel snegleepidemi, er at starte bekæmpelsen allerede i det tidlige forår. Det kan ske ved at udlægge meget små mængder af sneglemiddel på de rigtige steder og med jævne mellemrum, siger agronom Lars Bjørnsbo. Han er direktør for firmaet Ecostyle, der blandt andet forhandler sneglemidlet Ferramol.
- Normalt ser vi, at haveejere er flittige til at bekæmpe sneglene i løbet af sommeren, hvor de virkelig er plagsomme. Men behandlingen bliver langt billigere og mere virksom, når man får fat på de små bæster, før de når at udvikle sig til fuldvoksne og forslugne bøller. Mens de små snegle kun er til mild irritation, kan en gruppe fede, sultne voksensnegle nå at rasere en hel have på en eftermiddag. Det er der absolut ingen grund til passivt at gå og vente på, mener Lars Bjørnsbo.
Jern dræber dræberne
Sneglemidlet Ferramol, der tager livet af de slimede bæster, er baseret på et jernpræparat af den slags, der også findes i jerntilskud til gravide kvinder. Hos sneglene virker det på den måde, at jernet ødelægger deres ædelyst og evne til at optage kalium. Har sneglene spist Ferramol, vil de trække sig tilbage til huller i jorden og dø.
Midlet er derimod uskadeligt både for mennesker, insekter, pindsvin og andre smådyr i haven, ligesom det ikke belaster miljøet. Derfor er Ferramol godkendt til økologisk dyrkning.
Kombinerer man udlægning af Ferramol med jævnlig indsamling af sneglene, er bekæmpelsen endnu mere effektiv.
Ferramol kommer som korn, der strøs ganske tyndt ud under buske og planter og hist og her i græsset. 10-12 cm mellem hvert korn er passende. Et enkelt korn er nok til at slå en udvokset snegl ihjel. Når det drejer sig om små snegle, skal der betydeligt mindre til.
Kornene kan også lægges ud som "sneglebarriere" på særligt kritiske steder. For eksempel rundt om køkkenhaven og eventuelt drysse lidt Ferramol ud mellem grøntsagerne.
Trussel mod danske snegle
Dræbersneglen, eller den iberiske skovsnegl, som den mere korrekt kaldes, bliver op til 10-15 cm lang. Den har en glubende sult og overalt hvor den har været, efterlader den slimede spor, der ofte er inficerede med colibakterier.
Dræbersneglene optræder ofte i stort antal på et lille areal. De er hermafroditter ? altså både han og hun ? og parrer sig ved at udveksle sæd. I løbet af en sæson kan én snegl blive til ca. 400 snegle, hvilket er mange flere end rød, brun og sort skovsnegl. De voksne snegle overlever sjældent vinteren over, mens unge snegle, klækket i løbet af sommeren og efteråret kan overvintre i jorden.
Dræbersneglene kan formere sig eksplosivt i det fugtige danske klima, og på længere sigt kan de helt fortrænge vores egne mere uskadelige snegle.
