Abonnementsartikel

Vinduer i plast bliver mere og mere populære. Efter en del år præget af mange fordomme om plastvinduer har holdningerne nu ændret sig markant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange mennesker har fået øjnene op for de fordele, som plastvinduer har i forhold til vinduer i andre materialer. De er næsten vedligeholdelsesfrie, skal aldrig males, falmer ikke og bliver ikke nedbrudt af det barske danske vejr. Det er noget, som de fleste lægger vægt på, siger direktør Claus Arberg fra Hvidbjerg Vinduet.

Han mener, at der også er andre faktorer, som i de senere år har gjort plastvinduer ?stuerene? og accepterede på linje med vinduer i træ.

- Som de eneste vinduer på markedet er plastvinduer omfattet af en genbrugsordning. Den betyder, at man som forbruger kvit og frit kan aflevere sine gamle vinduer på en genbrugsplads. Herfra går de til en offentligt anerkendt virksomhed, der sørger for en miljørigtig genanvendelse af de udtjente vinduer.

- Det andet er, at plastvinduer i dag kan udformes, så de til forveksling ligner trævinduer. Tidligere fik vi skudt i skoene, at plastvinduer var grimme. I dag skal man faktisk helt hen og røre ved vinduet for at finde ud af, om det er plast eller træ, siger Claus Arberg .

Plastvinduer kan i dag leveres med en meget holdbar overfladelakering og dermed med netop den udvendige farve, man kunne tænke sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Optimal isolering

Plastvinduer også den sikre vinder, når det gælder energibesparelser. Plast er i sig selv et godt isolerende materiale. De nyeste vinduer som for eksempel Everluxx Classic fra Hvidbjerg Vinduet er konstruerede med tre isolerende kamre. i kombination med super lavenergiglas giver det en meget lav U-værdi og dermed mindre varmeudslip.

De nye plastvinduer findes i et væld af udgaver med både topstyrede og sidehængte løsninger. Det gør dem også særdeles velegnede til renovering af ældre parcelhuse. Her vil man ofte kunne tilføre huset helt nyt liv, hvis man skifter de kedelige termovinduer fra 60'erne og 70'erne ud med et mere elegant vindue med flere rammer og sprosser.

Hvidbjerg Vinduet har i mere end 30 år fremstillet vinduer på fabrikker i Danmark. Vinduerne er godkendt af  Dansk Vindues Certificering og (DVC) og omfattet af den nye CE-mærkning. Den nye mærkning, der trådte i kraft ved årsskiftet, indebærer blandt andet en tydelig deklaration af vinduets energiegenskaber, så det nu er lettere for forbrugerne at sammenligne de forskellige vinduer.