Med sin solide kropsbygning og det imponerende overskæg kunne John Gustavsen godt optræde som stærk mand i cirkus. Specielt fordi han uden besvær og med kun to fingre bøjer den hestesko, han står med i hånden.
Men der er ikke tale om noget cirkusnummer. John Gustavsen har netop efter års arbejde og forsøg fået patenteret den specielle hestesko, han demonstrerede på Hest & Rytter messen i Herning. Hesteskoen er i virkeligheden to halvdele, holdt sammen på midten af en blok gummi, der gør hesteskoen fleksibel.
- Prøv at se her, siger John Gusstavsen og tager en overskåret hestehov frem.
- Den forreste del af hoven består af et meget kraftigt hornlag, mens bagsiden af hoven er fleksibel. Derfor udvider hoven sig bagtil, når hesten træder, forklarer han og peger på en tynd, lodret fure ned gennem den overskårne hov.
- Det her er en blodåre. Men da der stort set ikke er muskler i den nederste del af hestens ben, kan blodomløbet ikke holdes i gang med den form for venepumpe, vi mennesker har. Det kræver muskelbevægelser. I stedet er det hovens udvidelse og sammentrækning, når hesten bevæger sig, der pressen blodet i underbenet rundt, fortsætter han og haler en ganske almindelig, stiv hestesko frem.
- Men når vi så giver hesten sådan en på, så kan hoven pludselig ikke mere udvide sig bagtil. Hesteskoen giver sig jo ikke. Derfor får vi så mange benskader på hestene. Med hesteskoen har vi gjort blodomløbet meget dårligere, og det er der mange heste, der ikke kan holde til. Derfor har jeg lavet en hestesko, der tillader hoven at fjedre udad på samme måde, som når hesten er uskoet, siger John Gustavsen.
Ridebane på knust tegl
Han er egentlig anlægsgartner, men har selv opdrættet heste i en menneskealder. Og det er erfaringerne fra et langt liv med heste, John Gustavsen har trukket på, da han opfandt sin fleksible hestesko.
Men han har også kunnet kombinere erfaringerne som anlægsgartner og hesteavler på en anden led, nemlig til konstruktion af ridebaner, tennisbaner og andre anlæg.
- Problemet med baner uden en befæstet overflade af for eksempel asfalt eller fliser er vand. Står der vand på en tennis- eller en ridebane, så kommer der huller, banen bliver ujævn og kræver konstant vedligeholdelse. Mine ridebaner tillader derfor vandet at trænge ned i jorden og forsvinde, fortæller John Gustavsen.
Som bærelag i bunden bruger John Gustavsen knust tegl og beton. Inden det lægges ud, bliver det knuste materiale sorteret og de fineste korn bliver taget fra.
Glimrende stenmel
- På den måde er det faktisk en faskine - altså et drænlag - der ligger i bunden. Samtidig har laget en struktur, der trækker fugten fra jorden op, når vejret er tørt. På den måde kan jeg holde mellemlaget af stenmel fugtigt, så det kan bære. Tør stenmel har ingen bæreevne, forklarer han.
Stenmelet - Dynatop - er en speciel type af knust gnejs, der indeholder meget glimmer. Glimmerkornene er meget flade og låser sig faktisk sammen, samtidig med, at de kan opsuge og holde på fugten. Derfor bliver stenmelslaget ikke kun trædefast. Man kan faktisk køre på det med en stor lastbil, uden bilen sætter spor.
- Som regel slutter vi så af med et toplag, for eksempel vasket sand eller fiberblandet materiale alt efter kundens ønsker. Jeg anbefaler ofte sand med runde korn, fordi det virker stødabsorberende og dermed skåner hesten, siger John Gustavsen.
