Abonnementsartikel

Hvis du ikke fik din plæneklipper gjort klar, da du havde slået græsset for sidste gang inden vinteren, er det på høje tid at få det gjort. Inden du får set dig om, er foråret over os og det er tid til første græsklipning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at forlænge levetiden på klipperen er det vigtigt at holde motoren, alle bevægelige dele samt rotorskjoldet i orden.

Rengør klippeskjoldet for gammelt fastgroet græs med en stiv børste. Husk, at når klippeskjoldet skal rengøres, skal tændrørshætte eller strømkabel fjernes.

Giv de bevægelige dele, kabler og lejer en lille dråbe olie. Hvis der er defekte dele, skal de naturligvis udskiftes. Motorolien skal skiftes mindst en gang årligt med ny olie af typen SAE 30. Hvis plæneklipperen er ny, skal olien skiftes allerede efter fem timers brug.

Har du en AL-KO Ginge eller en tilsvarende klipper, er det oplagt at købe et motor-service-kit, der gør det let at skifte olien. Kontroller samtidig luftfilteret for snavs og urenheder, rens eller udskift dette, hvis det er snavset.

Påfyld ny og frisk blyfri benzin oktan 92/95. Blyfri benzin kan højst holde sig i tre måneder, hvorefter det mister sin noget af sin forbrændingsevne. Et godt råd er kun at købe benzin til de tre måneders forbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er maskinen udstyret med primer, trykkes der 3 - 6 gange på primeren for at pumpe benzinen direkte ind i karburatoren, når maskinen startes kold. Andre maskiner har en choker, der skal bruges ved koldstart.