Abonnementsartikel

- Når vi dyrker jorden så intensivt, som vi gør, så skal der være nogle hjørner og striber hist og her, hvor vildtet kan finde føde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan siger Lars Christian Rejkjær fra No ved Ringkøbing. Han er professionel svineavler med 600 årssøer og 200 hektar under plov.

- Jeg synes, at det er spændende med al den dejlige natur omkring os. Det prøver vi her at kombinere med landbrugsdriften. Vi har ti hektarer skov, fire eller fem hektar mose og ti hektar, der ligger som hede. Så vi har de fleste danske naturtyper her, tilføjer han.

En rundtur på ejendommen i Lars Christian Rejkjærs pick-up fortæller mere end ord, hvad han mener. Mens bilen langsomt bumper hen ad en hullet jordvej, forsvinder en rå med to store lam ind i et levende hegn forude, mens en anden gruppe på tre rådyr gør sig usynlige nede for enden af marken til venstre.

Striber med græs og majs

- Vi har nok et par kilometer tre- eller seksrækkede læbælter, der giver en god randeffekt. Langs den ene side af hegnene lader vi en stribe på et par meter stå med varigt græs, iblandet lucerne og cikorie. Det slår vi to eller tre gange om sommeren, så der hele tiden er frisk græs. Så kan rådyrene ligge inde i læbælterne og hente føden lige udenfor, fortæller Lars Christian Rejkjær.

Langs den anden side af nogle af læhegnene har han sået fire rækker majs. Når majsen vokser op, er den med til at give bundlæ i hegnene. Desuden giver de modne kolber rådyrene et værdsat fodertilskud i denne tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi dyrker også en del sukkerroer. Nogle af dem bruger vi selv til foder for rådyrene, der er her fast. Og skulle der komme en kronhjort forbi, skal den jo også have føden. Men den største del af roerne sælger vi til andre, der også bruger dem som vinterfoder for vildtet, siger Lars Christian Røjkjær.

Foderautomat med to liv

Han har også fundet på en anderledes foderautomat, hvor kornblandingen ikke ender på jorden.

- Vi bruger udtjente foderautomater fra svinestalden. På et eller andet tidspunkt er mekanikken slidt op, men i stedet for at kassere foderautomaterne, bygger vi dem om til vildtfoder og stiller dem ud her i efteråret. Dem har vi efterhånden også solgt nogle stykker af, men vi har da flere, hvis nogen er interesserede. Vi laver også vores egen foderblanding. Jeg har læst en del engelsk litteratur, der fortæller om gode resultater med at fodre vildtet og her har jeg også hentet inspirationen til blandingen. Den består af korn, majs, lucerne og sesamfrø med et tilskud af vigtige vitaminer og mineraler, fortæller Lars Christian Rejkjær og fortsætter:

- Der er en del diskussion om vinterfodring. Rådyrsygen er et problem nogle steder, og der er jægere, som mener, at det er en skidt idé at fodre, fordi man så bringer dyrene sammen, så de smitter hinanden. Men i naturen danner de jo ret store flokke om vinteren, så dyrene har jo i forvejen kontakt med hinanden. Derfor tror jeg, at det er bedre at sørge for, at de har noget at spise og at de får de vitaminer og mineraler, de har brug for. Fodringen skal naturligvis ses som et supplement til den føde, dyrene selv finder.

Dekorative foderhække

Ind imellem kan vejret dog give rådyrene problemer. Ligger der en tyk snedyne oven på de grønne marker og der så dannes en isskorpe ovenpå, kan rådyrene have svært ved at nå ned til græsset eller vinterrapsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men så kan man lige skrabe et spor ned i sneen med en gummiged eller hvad man nu har, foreslår Lars Christian Røjkjær.

Han har også lige lavet nogle flotte foderhække til vildtfodring. De er lavet i træ og kan rumme op mod en miniballe hø i selve hækken foroven, mens der er plads til foderblandingen i krybben nedenunder.

- Foderhækken er nok ikke den mest effektive form for fodring. Men til gengæld er den meget dekorativ at have stående. Den pynter i landskabet, slår Lars Christian Rejkjær fast.