Abonnementsartikel

Det er forår, ukrudtet skyder op og pludselig er det tid at starte buskrydderen for at få trimmet omkring stensætninger, bede og træer, under elektriske hegn eller i rabbatten langs vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det varer ikke mange minutter, før snøren er brugt op eller har sat sig fast. Og så koster det tid og besvær at få viklet frisk tråd på spolen uden besvær og bøvl.

 Det nye strips-hoved fra BesserTrim løser problemet med besværlig udskiftning af snoren på buskrydderen. Systemet bruger plasticstrips i stedet for snor og kan i virkeligheden opfattes som kraftige, afskårne stykker snor med et hoved eller en knude i den ene ende. Strips'ene kommer blot aldrig i uorden, de sætter sig ikke i klemme og de er hurtige at skifte uden brug af værktøj, når de er slidt op.

Hoved og strips-systemet er ret ukendt, selv om Besser Trim-systemet i flere år har været brugt både af professionelle og private brugere. Strips'ene egner sig bedst til de lidt større buskryddere med en motor på mere end 20 kubikcentimeter.  Det er desuden en forudsætning, at det er muligt at udskifte trimspolen med en skærekniv.

Systemet består af et stripshoved, der monteres i stedet for trimspolen på buskrydderen. På BesserTrim-hovedet kan der sættes to eller fire strips i 3,5 mm eller 4,0 mm tykkelse. Strips'ene har en længde, der er tilpasset buskrydderen, så man undgår unødigt spild, ligesom man undgår at have afskåret snøre liggende.

BesserTrim produkterne importeres og forhandles af Tirsbæk Gods, der selv har brugt systemet i mange år og derfor kan stå inde for kvaliteten.