I takt med at vandværkerne oplever, at flere og flere af deres grundvandsboringer bliver forurenet af pesticider, er rent drikkevand og skovrejsning blevet til to sider af samme sag. Henrik Røn Pedersen fra Hjørring er en af de lodsejere, der har fået støtte til skovrejsning blandt andet fra Naturstyrelsen. Han har fået øget herlighedsværdien på sin ejendom, mens det lokale vandværk har fået sikret grundvandet.
Henrik Røn Pedersen fortæller, at det har været næsten omkostningsfrit at få plantet godt tre hektar fredsskov på familiens ejendom ved Hjørring, fordi han har kunnet få økonomisk støtte fra Naturstyrelsen og det lokale vandværk. Familien har ejet ejendommen med de 13 hektar jord i knap 20 år, og jorden grænser op til tre vandværksboringer.
Tidligere forpagtede Henrik Røn Pedersen jorden ud, men vandværket ville gerne ville have sikret vandboringerne. For et års tid siden kontaktede han derfor HedeDanmark for at høre om mulighederne for økonomisk støtte til skovrejsning. Resultatet blev, at Hede Danmark ikke kun hjalp med råd og vejledning, men også har stået for selve skovrejsningen.
Øger herlighedsværdi
- Vi bor i et meget naturskønt område, så jeg ser skovrejsningen som en forøgelse af ejendommens herlighedsværdi. Jeg er sikker på, at udgiften hurtigt vil have tjent sig selv hjem. Samtidig glæder jeg mig også over at kunne være med til at redde grundvandet, siger Henrik Røn Pedersen.
Støttemulighederne varierer alt afhængig af, hvilken type aftale lodsejeren indgår med vandværket, men lodsejeren vil typisk kunne få 50.000 kroner pr. hektar ved etablering af fredsskov. Lodsejeren forpligter sig til ikke at tilføre nogen form for næringsstoffer eller kemikalier til jorden, men må til gengæld udnytte træproduktionen i henhold til fredskovspligten og må færdes frit overalt og drive jagt på området. Herudover vil lodsejeren også kunne beholde en eventuel landbrugsstøtte i op til 13 år.
Årlige kampagner
Hos Århus Vand fortæller Bo Vægter, at vandværket har gennemført grundvandskampagner to gange om året de seneste år, og vandværket har på den måde fået grundvandssikret omkring 200 hektar hvert år.
- Vi kontakter simpelthen lodsejerne og tager ud og besøger dem for at fortælle om de støttemuligheder, der er i forhold til naturpleje og skovrejsning. Det er vores erfaring, at denne personlige kontakt giver det bedste resultat, fortæller Bo Vægter, der dog må se i øjnene, at værket stadig mangler at få grundvandsbeskyttet omkring 5.000 hektar i Århus-området.
Århus Vand anslår, at grundvandbeskyttelsen af de 5.000 hektar vil koste omkring 100 millioner kroner. Til gengæld koster op mod otte millioner at etablere en ny boring. Det skal ses i lyset af, at mere end en tredjedel af værkets boringer allerede er forurenet med pesticider. Nogle af boringerne vil vandværket blive tvunget til at lukke, mens man sandsynligvis vil kunne redde andre.
Fredsskov giver den bedste effekt
I forhold til beskyttelse af grundvandet har det vist sig, at skovrejsning er mere effektiv end braklægning, fordi indholdet af nitrat og sprøjtemidler under normale forhold er lavere under skovjorde. Desuden spiller det også en rolle for nedsivningshastigheden, om det er ler- eller sandjord, som omgiver boringen. Jo mere sandet jorden er, jo hurtigere er nedsivningen.
Skov er dog ikke bare skov.
- Det er ikke ligegyldigt, hvilke træer man vælger at plante. Nogen er bedre til at forhindre nedsivning end andre. Det gælder for eksempel løvtræer som eg og lind samt visse typer af nåletræer, siger Poul Jensen, der er afdelingschef for privat og offentlig skovrejsning hos HedeDanmark.
