Først vurderes effekten af en optimal manuel overvågning. Derefter undersøges mulighederne for yderligere produktionsforbedringer med tekniske hjælpemidler til overvågning

Der bliver nu - i 2012 - gennemført et projekt, der skal klarlægge, hvilke muligheder for produktionsforbedringer der ligger i dels en strategisk manuel faringsovervågning, dels en faringsovervågning med forskellige tekniske hjælpemidler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ZoneID not found!

Det er Videncenter for Svineproduktion (VSP), der har fået bevilget de nødvendige midler til at gennemføre projektet.

Ved strategisk manuel faringsovervågning forstås en veldefineret strategi for, hvor ofte i et faringsforløb, soen skal tilses.

Der skal medvirke 10 besætninger, hvorfra der indsamles erfaringer. Besætningerne skal først have indarbejdet en optimal manuel faringsovervågning og faringshjælp inden for den almindelige arbejdstid. Det handler blandt andet om korrekt registrering, brug af F-skiver, fokus på problemsøer, kvittering for faringshjælp, gennemgang af farestalden og så videre.

Efterfølgende registreres dødfødte i en otte ugers periode, hvor der er optimal indsats inden for arbejdstiden.

Derefter igangsættes en fase med forskudt arbejdstid eller aftenrunde, hvor der ses på, hvilken effekt der er af overvågning og dermed også faringshjælp på andre tidspunkter end de sædvanlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ZoneID not found!

Overvågning med tekniske hjælpemidler

Når første del af projektet er klarlagt, går anden del i gang, nemlig en dokumentation af, hvad tekniske hjælpemidler til faringsovervågning kan bibringe, og hvordan økonomien ved en forbedret produktivitet er i forhold til investeringen og eventuel ekstra mandskab.

- Vi er først i gang med at forberede denne del af projektet, fortæller Lisbeth Brogaard Petersen, chefforsker i VSP.

- Det kan blandt andet være, at man kobler tekniske løsninger sammen med de besætninger, der har opnået et produktionsmæssigt løft med den strategiske manuelle overvågning. Så vil man kunne se, hvad for eksempel LISA-systemet yderligere kan bidrage med.

- Måske går vi også ind i de besætninger, der allerede har LISA-systemet, hvor vi så kan dokumentere forskellen, for det er det, der er formålet.

Forskellige overvågningssystemer

Hvordan en dokumentation af LISA-systemet kan gennemføres, drøfter Lisbeth Brogaard Petersen netop nu med Danish Farm Design.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ZoneID not found!

Af andre tekniske hjælpemidler, der kan komme i betragtning, nævner chefforskeren Big Dutchmans meget tekniske faringsovervågning baseret på kameraovervågning i hver enkelt sti. Det er en såkaldt intelligent overvågning, der registrerer, når der kommer en ny gris, og hvis der går længere tid end en given periode, til næste gris kommer, skal systemet sende en alarm.

- Forskellen på de to systemer er, at med Big Dutchman-systemet kan man være et andet sted i stalden og få en alarm, når der er behov for éns hjælp til faringen, hvorimod LISA-systemet kræver, at man regelmæssigt er i farestalden.

Projekt Faringsovervågning

VSP´s målsætning er at nedsætte dødeligheden med 20 procent i 2020. Andelen af dødfødte grise er et fokusområde i relation til at nå dette mål.

Ud over de etiske og velfærdsmæssige aspekter, bidrager dødfødte grise til et forringet dækningsbidrag for den enkelte svineproducent. Samtidig er det en faktor, der påvirker både landmanden og medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde.