Ifor Williams Danmark kan nu byde velkommen til en helt ny webshop, som sælger originale trailerreservedele til 10 procent under normalprisen. Det lover Ifor Williams Danmark.
- I dag er mange kunder tilbøjelige til at surfe på nettet for at finde den billigste reservedel, og vi vil gerne tilbyde dem det helt rigtige alternativ til en konkurrencedygtig pris. Ifor Williams er kendt for sin unikke kvalitet, og den opretholdes bedst, hvis der benyttes originale reservedele. Vi vil derfor gerne hjælpe vores brugere til, at de får det mest optimale ud af deres Ifor Williams trailer, siger Troels Højvig, der er markedschef ved Ifor Williams Danmark.
Webshop med skjult ekstra service
Ved handel på nettet kommer der ofte en fragt oveni prisen, som gør, at varen i sidste ende løber op. På Ifor Williams webshop kan kunderne dog få de originale reservedele leveret til deres lokale Ifor Williams forhandler fragtfrit.
Kunderne skal først betale fragten selv, når pakken skal sendes til deres egen dør, og det er ikke helt tilfældigt:
- Vi håber selvfølgelig, at vores kunder vil benytte sig af muligheden for at få pakken fragtfrit, da de på den måde sparer endnu flere penge. Derudover synes jeg, at det er en fin ekstra service, at kunden kan få en snak med forhandleren om, hvordan reservedelen skal monteres, siger Troels Højvig.
Webshoppen er i luften og kan besøges på www.iforwilliams.dk/webshop.