Med en kombination af vilje, offentlige tilskud og professionel hjælp lykkedes det sidste vinter at omdanne et tilgroet og misligholdt overdrev til nyt græsningsareal, som det så ud for mere end et halvt hundrede år siden.
Ejernæs stikker ud i bunden af Isefjord med udsigt til Munkholmbroen. Strandengene ligger nærmest og skvulper i vandkanten. Lidt længere inde på land hæver terrænet sig og inden projektet blev gennemført gik landskabet fra at være græsningspræget eng til at være en blanding af mere eller mindre tæt krat, selvgroede yngre skov og gamle træer. Den høje del af næsset var sprunget i skov i løbet af de seneste 20-30 år.
I forrige århundrede var hele Ejernæs imidlertid ét stort overdrev med spredte gamle træer, der i sin tid havde overlevet kreaturernes græsning ved at så sig selv inde midt i et lille stikkende buskads af slåen eller tjørn. Derfor blev området fredet i 1958 med det formål at bevare Ejernæs, som det var.
Men med færre græssende dyr var det umuligt at holde træerne nede på de høje dele af næsset, hvor den naturlige vegetation er skov. De seneste 20-30 år var de egentlige græsningsarealer derfor stille og roligt skrumpet ind. Spredte gamle fuldkronede bøge, ege og aske samt godt otte hektar mellemaldrende skov af selvsået ask, der stod tæt som en mur - oven i købet en syg mur, angrebet af asketoptørre. Hist og her under den "nye" skov kunne man finde rester af de gamle tjørne-, slåen-og abildkrat.
Tilbage til fortiden
Lejre kommune, som Ejernæs ligger i, var meget interesseret i af få ført hele området tilbage til tilstanden, som den fremgår af billeder fra 30'erne. Lodsejer var også positiv, og heldigvis havde det daværende Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri netop indført en tilskudsmulighed til fremme af natur- og miljøprojekter.
Der blev derfor søgt om støtte til skovning af den 30-50 årige selvgroede ask, enkelte af de gamle træer og det oprindelige krat som ikke med fornuft skønnes at kunne vækkes til live igen. Desuden skulle alt materialet fjernes, så overdrevets næringsfattige karakter kan genskabes hurtigst muligt.
Efter skovningen skulle arealerne pudses af, enten med håndkraft eller med en grenknuser.
Der skulle bruges ret store og tunge maskiner, så derfor var der også brug for forstærkning af 300 meter skovvej og etablering af en vende- og læsseplads samt afretning af et hovedspor, der skulle bruges til udkørsel fra de skovede arealer.
Vi rykkede i januar
Da frosten satte ind sidst i januar, blev der rykket. Alle krydsede fingre for, at det kolde vejr ville holde et par uger, så hele operationen kunne klares uden nævneværdige skader i form af dybe hjulspor og sammentrykket jord. To skovningsmaskiner, en mindre fældebunkelægger og en større traditionel skovningsmaskine, en udkørselstraktor og et par mand med motorsav og en knuser blev sat ind.
Fældebunkelæggeren tog sig af krat og underskov samt partier, hvor der kun skulle laves flis. Den store skovningsmaskine ordnede de mellemaldrende aske og aflagde kævler, brænde og toppe mv. til flis, mens skovarbejderne tog sig af de største træer, der skulle skoves.
Salget af kævler og flis har været med til at billiggøre projektet, og vi nåede i mål, mens jorden stadig var frossen og undgik nævneværdige skader.
Vilje til vedligeholdelse
Ejernæs skal fremover plejes ved en mere intensiv græsning med kvæg og heste. Det samlede græsningsareal er øget med op mod en femtedel. Lejre kommune har til til hensigt at sikre plejen af området i tæt samarbejde med lodsejer og Skovdyrkerne. I det omfang dyrene ikke i tilstrækkelig grad kan holde træopvæksten stangen, vil træerne blive fældet og fjernet.
Projektet har gendannet et stykke kulturhistorie, en truet naturtype og skabt et sted hvor besøgende kan tænke store tanker, mens de nyder udsigten. Aalt sammen til myndighedernes, lodsejers forpagteres og mange andres inklusive jægernes udelte tilfredshed.




