Nyt køkken, nyt tag eller nymalede vægge er bare et par af de mange ting, som danskerne bruger boligjobordningens håndværkerfradrag på 15.000 kroner til. En ny rundspørge foretaget af YouGov for Dansk Byggeri viser, at hver fjerde husstand enten har brugt eller forventer at bruge boligjobordningen i 2012.
- Når man ser på, hvor populær håndværkerfradraget er blevet på de kun 15-16 måneder, det har eksisteret, så kan det undre, at regeringen vil afskaffe en ordning, som både skaber arbejdspladser og bekæmper sort arbejde, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.
Gode resultater i Sverige
Det er især boligejere, som gerne vil bruge håndværkerfradraget. Undersøgelser viser, at 19 procent af de danske husstande og 29 procent af husejerne har projekter, som de kun vil gennemføre, såfremt at fradraget bliver hævet til 50.000 kroner ligesom i Sverige.
Dansk Byggeri hæfter sig ved, at den svenske udgave af håndværkerfradraget har givet masser af beskæftigelse og dermed sparet staten for udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Den svenske ordning har også nærmest udryddet sort arbejde og derfor givet flere skattekroner i statskassen.
- Det ligger jo lige for at gøre som i Sverige. Danmark har ikke råd til bare at vende det blinde øje til de gode resultater, som Sverige har opnået - særligt ikke i en krisetid, hvor vi bør gøre alt, hvad vi kan for at skabe nye arbejdspladser og få gang i hjulene igen, siger Torben Liborius.
Han mener, at erfaringerne fra Sverige bekræfter, at regeringen er på forkert kurs, når den planlægger at stoppe fradraget ved udgangen af året.
Hvorfor stoppe nu?
- Der er ingen tvivl om, at vi på den lange bane må kigge mod Sverige, men her og nu vil det være oplagt at fortsætte boligjobordningen, som danskerne har taget til sig og i stigende grad bruger. Hvorfor stoppe nu, hvor danskerne for alvor er begyndt at lære ordningen at kende, og hvor effekterne i forhold til flere arbejdspladser og mindre sort arbejde viser sig? Regeringen bør skynde sig at få boligjobordningen på finansloven, argumenterer Torben Liborius.
Han påpeger, at regeringen i det mindste burde holde fast i sidste års finanslovsaftale med Enhedslisten, hvor det blev aftalt at afsætte 500 millioner i 2013 og 2014 til en energirenoveringsordning.
- Men også den har regeringen valgt at skrotte, konstaterer Torben Liborius.
