Abonnementsartikel

Den enkelte husejer kan blive hårdt ramt, hvis oplysningerne om boligen er forkerte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en sag fra Midtjylland blev en boligejer dømt til at tilbagebetale 150.000 kroner til køberen, fordi husets boligareal viste sig at være under de 150 kvadratmeter, som stod i salgsopstillingen. Køber fik med andre ord mindre boligareal, end han havde betalt for.

Og denne sag er ikke en enlig svale. Op mod 25 procent af alle danske enfamilieshuse er faktisk opmålt forkert, vurderer Bygnings- og Boligregistret (BBR) over for Bolius' boligmagasin Bedre Hjem. Det koster årligt kommunerne millioner i form af mistede skatteindtægter og bloktilskud, hvis husene er større, end målingerne viser. 

Nogle kommuner er gået på jagt efter forkerte registreringer. Kolding, Billund og Odense Kommuner går drastisk til værks og har i tvivlstilfælde indført opmåling via luftfoto. Middelfart Kommune har ansat en medarbejder, som fra efteråret 2012 alene skal tjekke de lokale oplysninger. 

Udestuen skal lovliggøres eller nedrives

Ved at rette i BBR-registret kan kommunen både få en skætteindtægt og et større bloktilskud fra staten som led i den nationale udgiftsbehovsudligning. Tilskuddet gives på baggrund af kommunens boligmasse. Således indhentede Sønderborg Kommune 124 millioner kroner på at rette boligoplysningerne i BBR.

Typiske arealfejl er "hemmelige" opførelser af skure og carporte samt loftsrum og udestuer, som er inddraget til bolig uden tilladelse. Når kommunen via krydstjek med BBR opsnuser en ulovlig udestue, vil det ofte udløse en efterfølgende lovliggørelse, vurderer Jørgen Knudsen, plan- og byggechef i Middelfart Kommune. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den skal enten lovliggøres eller nedrives, men i langt de fleste tilfælde kan det sikkert lade sig gøre, at den bliver stående, siger han til Bedre Hjem.