Abonnementsartikel

Når et solcelleanlæg bliver installeret, er det vigtigt, at installatøren ved, hvad han gør. Sådan lyder advarslen fra ivarsson a/s, der har specialiseret sig i bl.a. tagprodukter og teknisk service.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis det skal være helt efter bogen, må man ikke træde på en bølgeplade, og skal man endelig op på taget, så skal man udvise stor forsigtighed, hvis man ikke benytter de anbefalede tagstiger, udlægger plader eller bruger en lift, skriver ivarsson.

- Det er meget vigtigt, at man fordeler det tryk, man overfører til taget via ens fødder på så stor en flade som muligt. En mand på for eksempel 80 kg, der monterer solceller, belaster taget og tagpladerne mere end de i nogle situationer kan klare.

- I de værste tilfælde vil revner kunne ses med det samme, andre gange er de så små, at de ikke umiddelbart ses, men over tid med frost og tø vil de komme frem.

Revnet tagplade afslører årsagen

Ivarsson understreger, at Danmark er et af de lande i verden, hvor temperaturen svinger mest omkring nulpunktet, samtidig med at vores klima er meget fugtigt. Det betyder, at en lille skade over tid vil blive synlig på grund af de mange skift mellem frost og tø.

- Nogle gange kan man - ved at kigge på hvilke tagplader der er revnet - åbenlyst se, hvem eller hvad der har forårsaget det, som for eksempel hvis skaderne er på de tagplader, der er rundt om og under solcellepanelerne, forklarer Kasper Bregendahl, salgsdirektør i ivarsson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er dybt ulykkeligt for kunden, når vi kaldes ud på en sag og må forklare, at fejlen ikke ligger i tagpladen, men skal søges et sted i fortiden. Det kan være en stor opgave for kunden at finde frem til årsagen og kan i sidste ende resultere i, at han selv må til lommerne, selvom han i bund og grund ofte er helt uden skyld i at skaden er opstået - det er det, vi på jysk kalder rigtig træls.