Det er formentlig snart slut med at få lov til at lade elmåleren "løbe baglæns" med samme hastighed som nu, når ens solcelleanlæg producerer mere energi, end husholdningen kan forbruge.
Sådan ser det i hvert fald ud, efter klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) tirsdag har præsenteret partierne bag energiforliget (alle Folketings partier ud over Liberal Alliance) for regeringens udspil til en aftale om solceller.
Ministeren lægger nemlig op til, at den såkaldte nettomåleordning skal ændres, så "den overskydende elproduktion afregnes med en midlertidigt forhøjet sats på 130 øre pr. kWh fra nettilslutning for alle typer af solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg."
Dyrere om natten
Da det ellers koster cirka 190-200 øre at bruge 1 kWh (alt afhængig af, hvor i Danmark man bor), kan det betyde, at den enkelte solcelleejer kommer til at betale cirka 60-70 øre pr. kWh, når han/hun henter den energi, som tidligere blev afleveret til forsyningsnettet som overproduktion.
I hvert fald så længe man bruger energien om aftenen/natten. Regeringen vil nemlig i det hele taget erstatte årsafregning med timeafregning, så det bliver billigere at bruge strøm om dagen - mens strømmen bliver produceret af solcellerejerne.
- I fremtiden bliver det helt afgørende for det samlede elsystem, at vind og sol indpasses bedre. Det kræver, at ellen bruges, når der er masser af den, skriver regeringen i sin nye solcellestrategi.
- Derfor giver det god mening at belønne folk mest, når de bruger el på samme tid, som solcellerne producerer den, hvorved belastning af det fælles net undgås. Det gør det nemmere og billigere at håndtere solcellestrømmen i forhold til elnettene, hedder det i udspillet.
Ukast til den nye model
Derudover foreslår ministeren også, at
- Den forhøjede sats for nye anlæg aftrappes, indtil den efter 5 år er faldet til den gældende støttesats på 60 øre/kWh.
- Der laves i 2015 en revurdering af niveauet for støttesatsen fra 2018 og frem.
- Muligheden for at lade små private VE-anlæg isoleret set blive skattemæssig betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed afskaffes. For nye VE-anlæg, der benytter de skatteregler, der gælder for erhvervsdrivende, og hvor anlægget tillige forsyner den private del af erhvervsejendommen med el, værdisættes leveringen af el til den private del til markedspris.
- Der vil være en overgangsperiode for eksisterende anlæg, hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler. Overgangsperioden er på 15 år for anlæg etableret før 2012 og 10 år for anlæg etableret i 2012 til og med et endnu ikke fastlagt sluttidspunkt.
Politiske forhandlinger
Det er endnu for tidligt at sige, om flere eller endda alle af disse forslag bliver gennemført, da regeringen og partierne bag energiforliget først nu går i gang med at forhandle om den ny solcellemodel.
Men det tyder nu på, at i hvert fald nettomåleordningen bliver ændret, da det i forvejen så ud til, at der var en politisk enighed om, at den nuværende ordning ville blive for dyr for statskassen på længere sigt.
Læs også: Venstre klar til at forhandle.
700-800 MW i 2020
I sit udspil skriver regeringen blandt andet:
- De favorable skatteregler, en meget attraktiv nettomålerordning og faldende priser på solceller har ændret markedet for solceller markant, og gør det relevant at tænke sol mere strategisk ind i Danmarks energiforsyning allerede nu.
- Danmark skal have en strategi for solceller, der sikrer, at det er attraktivt at investere i solceller, samtidig med at regningen for statskassen og energiforbrugerne bliver så lille som muligt.
- Med den nye model for støtte til solcelleanlæg og øvrige små VE-anlæg forventes en installeret effekt på 700-800 MW i 2020.
