Abonnementsartikel

- Det var da meget skægt, tænkte Benny Rohde Nielsen, da han den 14. oktober var ude at gå en tur tæt på sit hjem i Dianalund mellem Slagelse og Holbæk.  

Det pudsige ansigt på bladet lå blandt en masse andre falmede blade, der næsten alle havde diverse ormehuller. Benny Rohde Nielsen lagde bladet på en træplanke og tog sit kamera frem - og det er han formentlig glad for at have gjort, for nu har han vundet Fritidsmarkedet.dk's fotokonkurrence.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Billedet minder os om, at naturen har en evne til at tale med mennesker gennem selv de mindste og enkleste af sine værker. Det triste blad skaber en næsten H.C. Andersensk stemning og fremstår som et naturligt symbol på efterårets agoni, skriver juryen i sin begrundelse.

- Med dette billede siger vi farvel til det smukke efterår - og på gensyn næste år!

Flittig bidrager

Vores vinder har været glad for at fotografere, lige siden han fik sit første - og naturligvis sorthvide - kamera, da han blev konfirmeret i 1966. Dengang kostede fremkaldelsen "det hvide ud af øjnene," husker Benny Rohde Nielsen, der ikke fik et digitalt kamera før 2004.

- Jeg går mange ture ude i skoven og alle mulige andre steder og tager en masse billeder. Men det er super sjovt, at jeg har vundet med netop dette foto, lyder det fra vinderen, der lærte om fotokonkurrencen, da han læste Fritidsmarkedet hos sine svigerforældre.

Lige siden har han været en flittig bidrager og har da også planer om at fortsætte med at dele sine billeder med andre læsere i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det regner jeg med. Jeg synes, det er sjovt at sende lidt bidrag ind, siger Benny Rohde Nielsen.

Konkurrencerne fortsætter

Han kan imens glæde sig over at have vundet en minifejemaskine fra Primus Danmark, der er beregnet til mindre arealer og kun vejer 12 kg:

- Det er lige sagen med sådan en fejemaskine - netop nu her op mod vinter, når sneen skal ryddes af fortove og gangarealer. Det er jo bare alletiders gevinst.

Firtidsmarkedet.dk takker både Benny Rohde Nielsen og Primus Danmark og fortsætter med at være i gavehumør: Næste gang får vinderen af fotokonkurrencen et gavekort for to personer til Hotel Zum Uklei i Schlesweig-Holstein. Dette miniferieophold inkluderer tre overnatninger, og hver dag er der gratis morgenbuffet, tre retter middag/buffet og eftermiddagskaffe.

Du kan deltage i vores konkurrence ved at klikke her og uploade dit billede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan desuden også tilmelde dig vores nyhedsbrev - Fritidsnyt - så får du både de seneste nyheder i din indbakke og er med i lodtrækningen om... en minifejemaskine fra Primus Danmark - den samme maskine, som Benny Rohde Nielsen netop har vundet.