Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) åbnede i den grad døren for klem for håndværkerfradraget, da hun onsdag den 16. januar sagde følgende i Folketingets Spørgetime:
- Jeg har ikke noget principielt imod boligjobordningen (håndværkerfradragets officielle navn - red.) Det kan på mange måder være en god ordning, man skal bare finde pengene.
Selv om statsministeren fastholdt, at ordningen skal finansieres, er udtalelsen markant, fordi hun samtidig sagde, at den "kan være god". Og det er helt andre toner i forhold til, hvad regeringen tidligere har ment om håndværkerfradraget.
Ordningen var "for dyr"
- Det er en relativ dyr ordning i forhold til, hvor meget beskæftigelse den giver, lød det for eksempel fra SF's finansordfører Jonas Dahl, da ByggeTeknik.dk talte med ham tilbage i oktober.
Også bygningsminister Martin Lidegaard (R) argumenterede på samme måde, da ByggeTeknik.dk interviewede ham i december.
- Man kan sige meget godt om de nævnte ordninger (håndværkerfradraget og energirenoveringspuljen - red.), men et problem, som begge ordninger har og vil have, er, at deres såkaldte dødvægtstab er stort. Det vil sige, at der er rigtig mange, der selv uden de ordninger vil igangsætte for eksempel energirenoveringer i hjemmet.
Også mange andre politikere fra regeringsfløjen har gentaget argumentet om, at håndværkerfradraget ikke var en god ordning.
Vækstpakke på vej
Men nu er der altså noget, der tyder på, at toppen af regeringen har skiftet mening. Og derfor vil byggebranchen nu håbe, at genindførelsen af håndværkerfradraget bliver en del af regeringens kommende vækstpakke.
Håndværkerfradraget gav danskerne et skattefradrag på op til 15.000 kroner pr. person om året for vedligeholdelse og reparation af huset samt for service i hjemmet. Det blev indført i juni 2011 og afskaffet ved årsskiftet 2012/2013.
