Kommunerne i Trekantsområdet har svært ved at komme af med deres ledige grunde.
Og mens mange kommuner sætter priserne ned, går man helt andre veje i Kolding, skriver P4 Trekanten.
Kommunen tilbyder nemlig, at de 10 første grund-købere kan få en havearkitekt op til 10.000 kroner med oveni, når de investerer i en grund.
Lignende erfaringer
- Man vil kunne få en plan over, hvordan man kan få indrettet sin have bedst muligt. Eventuelt som vedligeholdesfri have, siger kommunens områdechef Merete Dissing Pedersen til P4 Trekanten.
Hun fortæller, at kommunen allerede har lignende erfaringer fra sidste år, hvor man tilbød køberne at få en indretningsarkitekt med i handlen.
Det var ifølge Merete Dissing Pedersen en stor succes, og derfor forventer hun også stor efterspørgsel efter det nye tilbud.