Abonnementsartikel

Boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, er som ventet kommet med i regeringens nye vækstpakke, "Vækstplan DK", der blev fremlagt af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og andre ministre på en pressekonference tirsdag.

- Boligjobordningen genindføres som en toårig ordning for 2013 og 2014. For at sikre størst mulig aktivitet i 2013 genindføres ordningen med fuld virkning i 2013. Ordningen genindføres uændret med fradragsberettigede udgifter på højest 15.000 kroner pr. person, skriver regeringen i sit oplæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringen vil nu prøve at finde politisk flertal for sit forslag. Samtlige borgerlige partier har opfodret regeringen til enten at genindføre eller endda udvide fradraget, og derfor er det næppe et spørgsmål, om fradraget bliver til noget, men snarere om hvor stort det bliver.