Nul sprøjtemidler, flere gamle træer, mindre dræning, mere økologi og oprettelse af urørt skov er blandt de tiltag, der gennem de seneste 20 år har gjort statens skove vildere. På den måde er der blevet mere plads til både dyr og planter.
Det skriver Naturstyrelsen på baggrund af en rapport, som styrelsen har fået lavet hos Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Undersøgelsens fokus er, hvordan skovdriften har ændret sig, siden Miljøministeriet i 1992 tog hul på en lang række strategier for at øge naturindholdet i skovene.
- Nogle mener, vi skal have meget mere urørt skov, mens andre siger, at skovenes værdi udhules, fordi vi overlader skoven for meget til sig selv. Forskernes tjek viser, at der er sket et kæmpe skift i den måde, vi driver statens skove, så der i dag er meget mere af skoven, som er forbeholdt dyr, planter og friluftsliv, siger kontorchef Mads Jensen, Naturstyrelsen.
Værdien af statsskovenes træproduktion er steget i den periode, hvor den mere naturnære drift er indført, påpeger Naturstyrelsen. Årsagen er blandt andet effektive skovningsmaskiners indtog, og at udgiften til at plante træer er reduceret, fordi man er blevet bedre til at udnytte selvsåede træer.
- Vi er blevet bedre til at drive skovene rationelt uden at tvinge dyr og planter ud af skoven. Man har fundet metoder til at fremme naturen uden, at det har været nødvendigt at slå hegn om skoven og lade alt ligge urørt, siger Mads Jensen.
Læs forskernes rapport ved at klikke her.
Døde træer savnes
Han fortæller samtidig, at store, gamle træer, der står og falder sammen, er trods de mange indsatser for naturen stadig en mangelvare i de danske skove.
Når træerne bliver gamle, stiger deres værdi for en lang række fugle, biller og svampe. Men mængden af gamle og døde træer er så lille, at det er en stopklods for indtoget af mange dyr og planter.
Naturstyrelsen begyndte i 1992 konsekvent at efterlade tre til fem træer per hektar, når man fælder gammel skov, og har på landsplan sørget for mere end 7000 hektar urørt skov og 9000 hektar med gamle naturvenlige driftsformer.
Derudover fælder Naturstyrelsen ikke bøgetræer, der er over 200 år gamle, eller egetræer med over 300 år i grenene. Både som levende og efter døden er disse træer meget værdifulde levesteder for blandt andet biller og svampe.
- Træer bliver meget gamle, og derfor går der lang tid, før vi ser den fulde effekt af de initiativer, vi har taget for at øge mængden af dødt ved, forklarer Mads Jensen.
