Abonnementsartikel

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har på vegne af regeringen præsenteret en såkaldt Smart Grid-Strategi.

Strategien lægger op på til, at alle husstande skal have installeret timeaflæste elmålere. Det skal kombineres med variable tariffer og en datahub, som gør det muligt for forbrugerne at indrette forbruget efter, hvornår strømmen er billigst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har sat retningen for udviklingen af et intelligent energisystem. Det vil gøre den grønne omstilling billigere, give besparelser på elregningen og skabe helt nye produkter til glæde for forbrugerne, siger Martin Lidegaard.

Han hæfter sig ved, at Danmark allerede i dag er førende i EU indenfor forskning, udvikling og demonstration af smartgrid-projekter. Og med en samlet strategi har Danmark nu en mulighed for at lægge sig i front på et globalt marked, der forventes at vokse til et trecifret milliardbeløb i løbet af de næste 10-15 år, mener ministeren.