Abonnementsartikel

Siden afslutningen af Agromek 2012 i november sidste år har mange efterlyst datoerne for næste Agromek, men ledelsen har hidtil været tavs om den fremtidige strategi.

- Agromek 2012 blev en reel succes i det marked og i den situation, vi var i, siger Agromeks formand, direktør Sten Andersen, Dan Egtved.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Og han glæder sig derfor over, at mange års nedadgående tendens for messen blev brudt.

- Kurven knækkede i 2012 med 20 procent flere besøgende, næsten udsolgt af stande og udpræget tilfredshed.

Succesen i 2012 har da også naturligt skabt stor interesse om Agromeks fremtidsplaner.

Strategien blev drøftet

Agromeks direktør, Allan Pedersen, har lige siden Agromek 2012 fået to-tre spørgsmål hver uge om, hvornår næste Agromek finder sted. Særligt udstillere har ønsket at kende datoerne af hensyn til planlægningen.

Men hidtil har Allan Pedersen ikke kunnet oplyse om planerne, fordi der har været en proces i gang siden Agromek 2012, hvor Allan Pedersen og den øvrige udstillingsledelse har brugt tiden på at analysere udstillere og gæsters oplevelser og drøfte messens fremtidige strategi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både dato og strategi faldt på plads på et møde i Agromek-kommitéen den 2. maj, og Agromeks ledelse er derfor klar til at melde ud. Ud over datoen ligger det også fast, at Agromek skal være en bred udstilling, der afvikles hvert andet år.

Vinterdyrskue

Selv om det måske kan være svært at se det, når maskinerne skinner og lysene blinker, går der en lige linje fra de første dyrskuer for mere end 200 år siden og op til vore dages store landbrugsmesse.

Det ses måske tydeligst på vinterskuet, hvor danske kvægbønder præsenterer nogle af Danmarks bedste malkekøer, avlstyre og kødkvæg.

Men Agromek er meget andet end traktorer og dyr. Landbrugsredskaber af enhver art fylder som regel mest, men der er også udstillere, der viser nyheder til hobbydyr, især heste.

Energisiden har også fyldt meget på Agromek i 2012, hvor der var fokus på solceller og biobrændsler.