Abonnementsartikel

Det er da grusomt, så ringe vejret er. Gråt, trist og regnfuldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skidt med kulde, blot solen skinner fra morgen til aften.

Skidt med blæsten, blot den fejer himlen ren for de skyer, som en vis person har skabt i vrede.

Jeg vil have blå himmel.

Uden en eneste sky.

Vi har nemlig endelig fået vores solpaneler sat op på den gamle kostald. Så nu skal der pinedød produceres strøm, så inverteren brummer og måleren suser baglæns.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er mærkeligt, hvad der sker med én, når man pludselig bliver fabrikant af energirigtig strøm. Grådigheden griber én. Kan man da for pokker ikke få presset anlægget op på 38 kilowattimer i dag ?

I bund og grund er der imidlertid ikke meget andet at gøre end at gå ud og klappe inverteren en gang imellem. Inverteren er den kasse, der samler strømmen fra panelerne op og laver den om til vekselstrøm, vi umiddelbart selv kan bruge eller sende ud på el-nettet. Men både inverter og paneler er upåvirkelige af formaninger, ros eller direkte ordrer. Systemet producerer lige præcis det, solen og ikke mindst skyerne tillader.

Egentlig er det ikke indtægten, der er det vigtigste, selv om det naturligvis vil være rart, om leverandørens løfter om en fornuftig tilbagebetalingstid holder stik.

Skal jeg være helt ærlig, er det heller ikke tanken om al den miljørigtige og CO2-frie strøm, som solpanelerne producerer, der er det vigtigste. Heller ikke forestillingen om det fri, muntre og ikke mindst selvforsynende liv på landet.

Nej, det vigtigste er, at mit solcelleanlæg laver mere strøm end naboens. Hvor meget strøm det laver, er ikke så vigtigt. Bare det laver mere end hans !

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg har i et stykke tid surfet rundt på internettet - ved hjælp af min egen strøm, naturligvis. Jeg har ledt efter et stort, blinkende neon-skilt, som jeg kan sætte op på gavlen over mod naboen. Skiltet skal så kobles sammen med solpanelerne, så det hele tiden viser, hvor mange kilowatttimer, jeg producerer, og det skal være så stort, at naboen umuligt kan overse det.

Sætter jeg skiltet rigtigt, kan Martin måske endda se det fra sit soveværelsesvindue. Så kan tallet ærgre ham, lige indtil han går i seng.