Abonnementsartikel

Stihl i Sverige har opdaget, at der er falske Stihl-motorsave i omløb. Det skriver Dansk Maskinhandlerforening på baggrund af informationer fra gardsdrift.no.

Piratkopierne af motorsavene sælges angiveligt på nettet, ved dørsalg og på auktioner. Ud over at være kopier overholder de hverken udstødningsnormerne eller krav til vibrationsværdierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derved er det farligt at bruge disse kopisave, understreger Dansk Maskinhandlerforening.

Ligner ægte Stihl

Piratkopierne er dog godt lavet, og det kan være svært at se forskel på en ægte og en kopi, fortæller produktchef for Stihl i Norden til svenske ATL.

Flere kunder har således indleveret save til reparation ved Stihl-forhandlere og har til stor overraskelse fået besked om, at de har købt en kopi.

- Så pas på, de er også set i andre lande, lyder advarslen fra Dansk Maskinhandlerforening.