Landbrugsmessen Gl. Estrup har været en tilbagevendende begivenhed siden 1996 i det østjyske omkring Randers, og dette års udgave er nu veloverstået.
Midtjydsk Maskincenter a/s i Trige havde i samarbejde med Ole Mathiesen Maskincenter A/S opbygget en stand på messen, hvor John Deere naturligvis spillede en central rolle.
Udmeldingen fra Midtjydsk Maskincenter går på, at det blev en meget vellykket udstilling. Over alt på standen var der god stemning, og der var stor interesse for John Deeres produkter - deriblandt de mindre modeller og tøj i merchandise butikken. Ole Matiesen Maskincenter havde desuden også stor aktivitet på demo-banen for John Deere Gatorer.
Som den perfekte belønning for det arbejde, der var lagt i at opbygge standen, blev den om lørdagen kåret til udstillingens flotteste. Georg Ragoczy, salgschef fra Midtjydsk Maskincenter, og Ole Mathiesen fra Ole Mathiesen Maskincenter, var hurtige til at springe på John Deere Gator?en og køre ned til præmieoverrækkelsen for at modtage den flotte pris.