Abonnementsartikel

Den højeste pris blev 40.000 kroner, da Dansk Limousine Forening afviklede sin 10. auktion under Ungskuet i Herning. Prisen blev givet for tyren Bremmerholm Hugo P, der også var blevet bedømt som Landsskuets bedste individafprøvede tyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dansk Limousine Forening noterer, at der var stor efterspørgsel på auktionens pollede tyre, der alle blev solgt til gode priser.

Det dyreste hundyr blev kvien Birkely Gucci, der blev solgt for 36.500 kroner.

Gennemsnitprisen for de solgte tre tyre, tre køer og syv kvier blev 29.200 kroner.

Auktionsdyrene, der alle kom fra jyske limousineavlere, blev solgt til Nordjylland, Vestjylland, Østjylland, Sydjylland og Sjælland.