En elektrisk kædesav løber aldrig tør for brændstof, den er nem at håndtere, og den er en super hjælper i haven. Ikke kun til at fælde træer, men også til for eksempel at beskære træer eller at save brænde.
Nye elektriske kædesave fra Al-Ko har ifølge firmaet stærke motorer. Det samme gælder ifølge Al-Ko også de originale Oregon-sværd og -kæder, som har god skæreevne og lang levetid.
Vedligeholdelsen hjælpes af automatisk kædesmøring og et glas på olietanken, som synliggør niveauet af olie på tanken.
Al-Ko kædesave er ifølge firmaet selv også nemme at arbejde med, og Al-Ko beskriver forholdet mellem ydelse og vægt som velproportioneret.
Mens de kraftige motorer i EKS-modellerne har den klassiske opbygning på tværs af sværdet (crossline), vender motoren i EKI- modellen på langs (inline), fordi denne konstruktion angiveligt giver en fordelagtig vægtfordeling.
Der er også lyn-kædestrammere på EKS 2400/40 og EKI 2200/40, så kæden kan spændes og klargøres uden værktøj - samtidigt er det også hurtig og nemt at skifte kæde og sværd.
Al-Ko elektrisk kædesave har både motorbremse og håndbeskyttelsesbøjle med hurtigt kædestop.