Abonnementsartikel

Det var køernes og fårenes ædelyst, der i går. Lørdag den 7. september, afgjorde, hvem der løb med titlen som ?"Danmarksmestre i hø?.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Menneskedommerne udvalgte først fire finalister ud af de i alt 40 prøver med hø indsendt fra landmænd i hele landet, og dernæst var det op til de firbenede overdommere at kåre vinderne.

To køer og en kalv af ?sortbroget jysk malkerace blev præsenteret for det ladetørrede hø og kårede med deres ædelyst den økologiske virksomhed, Urtefarm ved Brørup, som vinder.

Det marktørrende hø blev serveret for tre ærtebøllefår med lam, som gumlede en sejr hjem til økologen Mads Lystbæk ved Spjald.

Vinderne, der begge deltog i DM i Hø for første gang, fik henholdsvis en middag for to på Noma og L?estragon i præmie.

- Jeg tilmeldte mig konkurrencen, fordi jeg simpelthen synes, jeg laver verdens bedste hø. Så må det jo også være Danmarks bedste, tænkte jeg. Og det var jo ikke helt ved siden af, sagde Mads Lystbæk med et stort smil efter vinderudnævnelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er stolt over, at vi har vundet konkurrencen, for det kræver godt håndværk at lave godt hø, sagde Dines Holm, direktør i Urtefarm, som fluks sprang i bilen og drønede fra Sønderjylland til Tangkrogen i Aarhus, da han fik nys om sejren.

Håndværket er i fokus

For tv-værten Frank Erichsen, den ene af de seks menneskedommere i konkurrencen, er det også netop håndværket, der er i fokus, når han vurderer hø-prøverne.

- En god hø for mig er en velbjerget hø med et højt næringsindhold. Det kan man se på farven, siger Frank Erichsen, som har været med i alle tre år, DM i Hø har fundet sted.

Han glæder sig over, at der år for år bliver indleveret flere og flere prøver af hø til konkurrencen, som, ud over at være et underholdende indslag, også er en rigtig god måde at sætte fokus på høets kvaliteter, mener han. Det er Thorkild Nissen, kvægbrugskonsulent i Økologisk Landsforening, enig med ham i.

- Hø er i de seneste 50 år blev fortrængt som det primære grovfoder i landbruget. Det er synd, for at tørre græs til hø er faktisk den bedste måde at bevare det friske græs? gode ernæringsegenskaber og smag. Samtidig får mælk fra køer, der lever af hø i stedet for ensilage, en anden kvalitet, der kan udnyttes i for eksempel osteproduktion, siger Thorkild Nissen, der også var dommer i hø-konkurrencen.