Abonnementsartikel

Danmarks fauna af gødningsbiller er blevet dramatisk reduceret i de seneste 50 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge videnskab.dk skyldes denne udvikling først og fremmest, at der i dag kommer langt færre husdyr på græs end i gamle dage

Det betyder mindre føde til billerne.

Ydermere bliver mange græssende husdyr behandlet med ormemidler, som gør gødningen uspiselig for insekter. Der er kort og godt langt mellem gode lorterestauranter.

Hestepære i vand

Når man ude på overdrevet vender en frisk hestepære eller tre, kan man være heldig at se en bille, som straks søger skjul nede i gødningen. Jo mere man splitter pæren ad, des flere biller får man øje på.

Men det er først, når man hælder hestepærerne i vand, og billerne kommer op til overfladen, at man bliver klar over, hvor mange møgbiller, der kan være i hestegødning: Op til 1.000 individer i et kg!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse ufatteligt mange biller lever alle af den ekstremt næringsholdige tarmsaft, som friske hestepærer indeholder.