Det internationale analysebureau Frost & Sullivan har tildelt arbejdstøjproducenten Mascot en pris, oplyser den danske virksomhed. Prisen er givet for Mascots kundeservice - eller for "customer service leadership", som det hedder på engelsk.
- Enestående service er i dagens konkurrenceprægede arbejdstøjmarked nøglen til at vinde kundernes loyalitet og sikre kundefastholdelse. Mascot er vokset ved at øge værdien af sine produkter gennem teknologisk geniale og innovative servicetilbud, der hjælper med at lette kundernes arbejde, udtaler Aparna Balasubramanian fra Frost & Sullivan om prisen.
Tidsbesparende løsning
Analysebureauet fremhæver i den forbindelse Mascots effektive og tidsbesparende webbestillingsløsning SmartStore, som stilles gratis til rådighed for forhandlere og kunder.
Bestillinger af arbejdstøj og personlige værnemidler gennem SmartStore reducerer omkostninger, tidsforbrug, fejlkilder og mængden af administration.
Det gælder fra brugeren på byggepladsen til formanden/administratoren på kontoret og til forhandleren i butikken.
Om prisen
Frost & Sullivan giver prisen til den virksomhed, der har demonstreret den højeste ekspertise inden for kvalitet, aktualitet og serviceomkostninger samt betydningen af service i kundeværdi.
Om Mascot
Mascot er en international, familiedrevet virksomhed, der udvikler, fremstiller og markedsfører arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj. Virksomheden har i mange år oplevet en kraftig vækst inden for både omsætning og indtjening.